Beskrivelse
Perfekt enderækkehus med Amager Fælled som nabo
I får et helt ideelt familiehjem med dette moderne enderækkehus, der breder sig over to plan og tilmed ligger misundelsesværdigt lige ved Amager Fælled. Den nydelige, stringente facade modtager jer på adressen, og I skal glæde jer til at træde ind til den velindrettede planløsning. Udenfor venter jer en arkitekttegnet have, og det er værd at bemærke, at boligen inde såvel som ude kræver minimal vedligehold. Lad os starte med beliggenheden, for her har I virkelig noget at se frem til. I får bolig på en lukket vej, og nærområdet er charmerende med kolonihaver og attraktiv natur. I befinder jer desuden bare få hundrede meter fra Sundby Metrostation, som let fragter jer til Indre By. Også det praktiske er lige rundt om hjørnet, for I kan gå til Dyvekeskolen, flere dagtilbud, Sundby Hallerne foruden Netto og Føtex, og så er der kun lidt over to kilometer til shopping i Fields.Nu skal I opleve boligen, og det første stop på rundturen bliver stueetagens hjerterum, nemlig køkken-alrummet og stuen, der er placeret i ét. Under parketgulvene mærker I gulvvarmen, som luner hele stueplan foruden førstesalens badeværelse, og lysindfaldet fra de vældige vinduespartier imponerer jer. Her er sågar ekstra højt til loftet, hvilket skaber den helt rette, luftige atmosfære. Smagfulde aftensmåltider tager form ved det pæne uno form-køkken, og viktualierne hentes i det tilstødende depotrum.Stueetagen rummer også et gæstetoilet, og førstesalen supplerer med tre rummelige værelser og et badeværelse med brus. Den lækre have præsenterer sig med frugttræer, blomster og krydderurter, og med terrasse på hver side af boligen, kan I nyde solen i fulde drag. Imens kan børnene slå kolbøtter på græsplænen. Udnyt også de åbne, velplejede fællesarealer.Der hører desuden et stort kælderrum til boligen, foreningen har gode parkeringsmuligheder, hvor der snart etableres elladestandere….