Beskrivelse
Drømmer du om pæne, lyse rum, der er flot moderniseret? Så skal du ikke lede længere – vi har her drømmeboligen til dig. Med adressen på Døstrupvej 119 kommer du til at bo i centralt i Døstrup, som bl.a. byder på privat børnehave, stor natur legeplads og en aktiv borgerforening. Fra Døstrup er der cykelsti, som leder videre til Rosendalskolen i Hørby Skoleby – her tilbydes også integreret børnehave og vuggestue, idrætsfaciliteter og indkøbsmulighed. I bil kan du være inde i skolebyen på ca. 10 minutter og ca. 15 minutter på cykel.Villaen er opført i 1939, men er gennem tiden opdateret så den i dag er lige til at flytte ind i. Sælger har bl.a. i 2022 lavet bryggers og resten af boligen er moderniseret i 2016. Der er gulvvarme i hele stueetagen på nær i køkkenet.Indretningen af huset er lys og moderne, men der er samtidig skabt rigtig megen hjemlig hygge og atmosfære, som fint kommer til udtryk ved gulvene i opholdsrummene i den varme farve og den smukkeste væg i stuen med akustikpaneler, der både sørger for en god akustik i rummet og samtidig bryder lidt af alt det hvide. Der første der møder dig, er den flotte entré, der på den ene side åbner op til køkkenet, som indbyder til en masse hyggelige timer med familien, hvad enten det er måltider der skal indtages eller familiehygge med et brætspil. Køkkenet er med hvide elementer og hjemmets kok kan glæde sig over rigelig med arbejdsplads – i hjørnet af køkkenet findes trappen, som leder dig videre op til førstesalen. Få skridt fra køkkenet bringer dig videre til hjemmets samlingspunkt for hele familien den hyggelige stue. Herudover rummer stueplan et fint kontor/værelse med udgang til grunden, pænt badeværelse med gulvvarme og et funktionelt bryggers. Fra både bryggers og entré træder du ud på en solskins flisebelagt terrasse mod vest, som er et oplagt samlingspunkt til lækre grillmiddage eller afslapning på solsengene. På boligens førstesal findes rummeligt repos, hvor der nemt kan etableres et ekstra værelse, to gode værelser samt et flot, lyst toilet.Grunden er med dens størrelse på 494 kvadratmeter både overskuelig og nem at passe. Haven er udlagt med plæne og har omkransende hække og stor terrasse. Herudover findes der på grunden en carport og et fint værksted fra 2016 samt et anvendeligt skur fra 2021, hvor der er plads til både motorcykel, cykler eller barnevogn og så er der også trukket strøm ud til skuretSom en ekstra detalje kan nævnes, at der på ejendommen også er en tør kælder på 4 kvm. som kan tilgås fra køkkenet med nedgang under trappen. Her er der plads til en stor fryser samt opbevaring, af f.eks. kartofler, grøntsager eller vin. Det skal ligeledes nævnes, at sælger i 2020 har indhegnet hele haven, så du trygt kan lukke hunden ud i haven….