Beskrivelse
Har du en drøm om at bo midt i landlige omgivelser, tæt på smuk natur. Og vil du samtidig være en del af et stærkt lokalmiljø, hvor fællesskab er i fokus, og hvor både de yngste og ældste er repræsenteret, så skal du læse med her. For netop nu kan du opleve en ægte famliegård, der giver dig mulighed for at bo idyllisk og uforstyrret samtidig med, at du i løbet af 7 min. kan nå E45. Stuehuset er opført i 1915 og har et boligareal på i alt 332 kvm. Stuehuset har gennem de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering, så det i dag fremstår som et moderne hjem, med respekt for den oprindelige stil og charme. Stuehuset er indrettet med dejligt nyt stort bryggers med masser af både skabe, bordplads og gulvplads. Et flot badeværelse med bruseniche, stort walk-in med skydeskabe, hvilket giver masser af plads til hele familiens tøj lige ved badeværelset og bryggerset. En stor og rummelig TV-stue. Stort lækkert HTH køkken/alrum med alt i hårde hvidevarer fra Siemens. I køkkenet er der nedgang til viktualiekælder på 16 kvm med plads til alt fra vin til sylt fra gårdens køkkenhave. Fra køkkenet er der endvidere udgang til stor terrasse, hvor du kan nyde udsigten ned over haven. Et stort kontor ligeledes med udgang til haven. En stor spisestue med plads til langbordet, hvor du nemt kan samle famlie og venner. Entré/hall med trappe til 1. sal. 1. sal er indrettet med 3 værelser, stor stue, toilet samt soveværelse. 1. sal rummer mange muligheder for indretning til dig og din familie. Udbygningerne: De 3 længer, der harmonisk danner gårdspladsen, er indrettet med stor lækker gildesal, hvor familie og venner kan samles (plads til 60-70 pers), opbevaring- og rummelig værkstedsplads. Endvidere er der fyrrum, hvor der er mulighed for at fyre med flis eller brænde. Derudover er der udbygninger med plads til dyr og maskiner. Mellem 2 af bygningerne er der etableret ridebane. Ejendommen er oprindelig med et jordtilliggende på 20 ha, der er placeret omkring ejendommen. Der er ca. 8 ha reel landbrugsjord – mens der ca. 11 ha udgør skov og skovsø. Såfremt du er interesseret i yderligere jord/skov end det i denne opstilling anførte, er der mulighed for det, da jorden først bliver solgt fra i forbindelse med handel af bygningsparcellen. Ejendommen er oprindelig en 4 længet landbrugsejendom med fritliggende stuehus. Siden er der tilbygget diverse staldbygninger, lade samt maskinhus. RING FOR EN FREMVISNING, VI STÅR KLAR………