Beskrivelse
Moderne indrettet etplansvilla med lækkert køkken-alrum
Denne etplansvilla i Aars henvender sig til køberen, der søger en funktionelt indrettet bolig, hvor der samtidig er tænkt over æstetikken. Pæne, ensartede gulve og stilrent inventar kendetegner hjemmet, der tillige nyder godt af et smukt, gennemstrømmende lysindfald. Husets veldisponerede kvadratmeter inkluderer blandt andet to værelser og et soveværelse med eget badeværelse, og værd at nævne er ligeledes det lækre køkken-alrum, som går i ét med stuen.Ejendommen er fra 1971, og den er bygget i tidstypiske gule sten med mørkt sadeltag. Inden døre bydes I velkommen i en praktisk entré, hvorfra der er adgang til både opholdsafdelingen og til husets værelsesafsnit. Sidstnævnte indeholder de to værelser, et ekstra badeværelse og soveværelset. Dette har garderobeskab, og det tilhørende badeværelse er udstyret med badekar.Bedst af alt er dog det luftige køkken-alrum. Her er fritstående kogeø, diskret loftemfang og masser af opbevaringsplads. Designet er minimalistisk med grebsfrie skuffemoduler, og både fronter og bordplader er holdt i hvidt. Store vinduespartier inviterer solen indenfor, og en glasdør leder direkte ud til haven.I stuemiljøet får I glæde af en flot, integreret pejs, og i forlængelse af denne er der etableret en hyggelig siddeplads.Afslutningsvis rummer villaen et godt bryggers, som har vaskefaciliteter og indbygget skab. Udelivet får fine betingelser i den dejlige have, der har stor græsplæne og to terrasser. Disse vender mod henholdsvis syd og vest, og den ene er overdækket. Med til ejendommen følger endvidere en muret carport samt et værksted og et skur.Fra boligen har I få hundrede meter ned til grønne arealer, hvis stier leder til Skøjtesøen og videre til byens anlæg. Nærmiljøet huser to børnehaver, og der er på cykel nem adgang til skole og til bymidtens indkøbsmuligheder….