Beskrivelse
Velbeliggende helårs/fritidshus i fantastisk natur
Denne fine perle på Dragstrupvej 21 og 21a rummer hele to beboelsesenheder. Dragstrupvej 21, som er en villa og derfor kan anvendes til helårs/fritidsbeboelse, samt Dragstrupvej 21a, som er godkendt til fritidsbrug. I nr. 21 får du 102 m2 beboelseskvadratmeter, hvoraf de 62 m2 er i stueplan og de sidste 40 ,2 er på 1. sal. Nr. 21a byder på 77 m2 sommerhus. Slutteligt er der en carport på 20 m2. 200 m2 fordelt på to plan. Ejendommen er gennem tiden renoveret med gode materialer og med respekt for husets oprindelige stil – et hjem, som bare skal opleves.
Ejendommen har en fin indkørsel, der fører hen til ejendommen. Herfra kan man gå om i haven, hvor man bliver mødt af ejendommens sydvestvendte terrasse og nyde solen i læ. Grunden er primært udlagt i træer og buske, en dejlig privat have. Derudover består haven af græsplæne, så den er nem og overskuelig at passe. Gennem vildnæsset fører der foruden privat sti, stier ud til fjorden, hvor man kan bade, fiske samt benytte sig af egen robåd der medfølger i handlen. Der er kun ca. 100-150 meter til fjorden!
Dragstrup er kendt for dets fantastiske natur og rige dyreliv med harer, fasaner og råvildt, der er strejfende tæt på ejendommen. Dragstrup er generelt et naturrigt område, hvor der – udover gode vandsportsmuligheder – er gode løbe- og vandreruter. Fra ejendommen kan man gå lige ned til standen. Ved stranden nær Pumpehuset er der både badebro og sauna. Fjorden omkring Mors er kendt for bestanden af havørreder blandt lystfiskere. Ejendommen er altså en sand perle for naturelskere, der gerne vil have muligheden for at bo helt uforstyrret, men samtidig med mulighed for at komme til Thisted eller Nykøbing indenfor kort tid. Fra Dragstrup er der ca. 5-10 min. i bil til Øster Jølby, hvor der bl.a. er børnehave, skoler og gode indkøbsmuligheder. Fra ejendommen er der ca. 15 min. i bil til Nykøbing.
Indretning: I husets boligafdeling bliver man mødt af en lille entré med plads til vaskefaciliteter, som fører direkte ind til køkken og stue. Et fint og funktionelt køkken med god plads og en hyggelig stue med udgang til fliseterrasse. Herfra er der trappe til 1. sal med mindre repos og tre soveværelser med en god, rummelig størrelse. Derudover er der endnu et soveværelse i stueplan samt adgang til husets moderne og tidløse badeværelse i gode, gedigne materialer med både brus og spa-badekar. Fritidsafdelingen rummer også en fin, mindre entré, hvor man via fordelingsgang får adgang til to af husets i alt tre soveværelser samt et praktisk depotrum. Herfra hopper man videre ind i det fine og renoverede køkken, som er renoveret i husets ånd med profiler på lågerne i en super hyggelig stil. Her er tale om et dejligt åben køkkenalrum i forbindelse med stue, hvor man får et fint lysindfald fra partiet ud mod den store træterrasse. Også i denne enhed er der et godt, stort badeværelse i samme stil som det andet – med hvidt inventar samt brus og spa-badekar….