Beskrivelse
Kærholm – planteavl/natur
Kærholm, en naturskøn ejendom på 31 ha ved Drantum, kun ca. 4 km til Brande. En allé fører ind til ejendommen, som er godt gemt, midt i naturen. Der er 18 ha agerjord og de resterende 12 ha er tilplantet med juletræer, skov og naturarealer. Hertil en mindre skovsø, vest for ejendommen. Der er god jagt på ejendommen.
Trelænget hyggelig ejendom med et ældre stuehus med stor have ned mod skoven. Hertil et maskinhus og et par øvrige udhuse. Der er ståltag på bolig og udbygninger, samt bølgetag på maskinhus. Boligen er løbende renoveret og opvarmes med pillefyr fra 2017. Stuehuset er udlejet til 7.000 kr/måned incl. Forbrug. Ejer driver selv agerjorden.
Drantum er en hyggelig og kulturel landsby, med mange aktiviteter og kort afstand til Brande. Skolemæssigt orienterer man sig mod skolerne i Brande og Friskolen i Uhre. Der er busforbindelser til skolerne, til Brande, gymnasiet i Ikast m.m….