Draupnersvej 18, 2740 Skovlunde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

CHARMERENDE KOLONIHAVEHUS MED UFORSTYRRET HAVE

På Draupnersvej 18 ligger en helt speciel perle, der skal opleves, hvad end årstiden siger sommer eller vinter. Huset placerer sig i en veldrevet forening, og det fantastiske naboskab bliver I hurtigt en del af. I kan overtage dette charmerende kolonihavehus, og uden at løfte en finger vil jeres bedste ferie udspille sig her. Det er nemlig et hus for jer, der ikke er interesseret i håndværkertilbud, men som bare vil finde et fristed, I kan ty til, hvis I skulle få brug for en pause fra storbyens stress og jag. Tænk sig at trække i morgenkåben, og så bare at kunne gå ud i den lukkede og uforstyrrede have med fuglesang foroven, mens morgensolens spæde stråler varmer grunden op. Tag bøtter med og saml ind til en frugtrig og frisk morgenmad, da haven byder på alt fra lyserøde hindbær og rabarber til skovjordbær, blommer og æbletræer – maverne skal nok blive tilfredse. Disse bær kan med fordel laves om til en lækker marmelade til de hjemmelavede pandekager, der kan tilberedes over bålstedet – waow, sikke en stemning.Det funktionelle er da også i fokus med egen parkeringsplads foran huset, og da pladsen er veludnyttet, vil I ikke mangle noget. Dog skal det nævnes, at hvis I med tiden ønsker at bygge til, er der mulighed for det. Her skal I dog være opmærksomme på, at I nok ikke vil inddrage for meget af grunden, fordi udearealerne bliver jeres foretrukne opholdssted om sommeren. Dette charmerende kolonihavehus er både isoleret, det har fået isat nye to-lags vinduer fra 2021, og så præsenterer det sig indflytningsklart. Kvaliteten er da heller ikke til at tage fejl af med massive trægulve samt et lækkert snedkerkøkken fra Hanstholm Køkken tilmed med opvaskemaskine og alt sammen fra 2021. Den røde tråd fra snedkerkøkkenet løber igen i badeværelset med vasketørremaskine og et massivt fingertappet modul fra Hanstholm, som passer perfekt til de flotte klinker med gulvvarme under. Vandvarmeren står i badeværelset, hvilket sikrer varmt vand året rundt, og varmepumpen kan fint varme huset hurtigt op, så I også kan besøge huset i de kolde måneder.Ejendommen er velegnet til en bred målgruppe, hvorfor det både kan være den enlige, seniorer eller børnefamilien, der gerne vil skabe en masser gode minder med børnene. Er I dyre- og fugleinteresseret, så ligger Ejby Mose i gåafstand, hvor I kan se isfugle, musvåger og legesyge egern, mens I kan klappe de pelsede får og alpakaer. Parcelforeningen Godthåb er særdeles attraktiv, da naturen får lov til at spille hovedrollen i de forlængede weekender og ferier. I skal heller ikke ud på en længere færden, når I skal handle ind, og Skovlunde er uden tvivl i rivende udvikling med nytilkomne spisesteder og bagerier. Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi det kvalitetsbevidste kolonihavehus er indflytningsklart, der er 25 minutter til Rådhuspladsen i København, og haven er helt fortryllende….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Draupnersvej 18 , 2740 Skovlunde995.000 kr.37.547 kr/㎡Ejer Udgifter: 883 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 30 ㎡Grund: 400 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1952