Drivervej 10, 6670 Holsted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

God plads både inde og ude samt kort afstand til by, skov og golf.Du får god plads at gøre godt med både indenfor og ude, når det gælder ejendommen her på Drivervej 10. Her får du nemlig en rummelig bolig, og udhusarealet er ligeledes til den gavmilde side. Dertil kommer at grundarealet i sig selv tæller 4.688 m2, og at matriklen ligger omgivet af åbne markarealer.Der er med andre ord en virkelig fin oplevelse af at have højt til himlen her på Drivervej 10. Holsted Golfklub ligger som en af de nærmeste naboer, og de vidtstrakte skovarealer i Stilde Plantage når du også let. Af mere praktisk karakter er det ligeledes værd at notere, at ejendommen ligger lige uden for selve Holsted, og det er således let at gøre brug af faciliteterne og tilbuddene her, ligesom det også er let at komme på motorvejen, når du skal videre omkring.Ejendommen er disponeret således at en boliglænge og en garagelænge er smart og tørskoet forbundet via et bryggers og en overdækket terrasse. Garagelængen ligger nordligst på grunden, og den er dermed også fint forbundet til indkørslen og en stor grusbelagt gårdsplads. Boliglængen ligger dermed længst mod syd, og den har direkte forbindelse til den mere private del af den store grund, hvor en del af haven er anlagt med velopvokset hæk til at skærme rammerne godt af.Boligen består af et rummeligt opholdsafsnit, hvor der er spisekøkken og stue, og hvorfra der er let udgang til terrassemiljøerne i såvel haven som mellem de to længer. I en separat afdeling får du tre gode værelser og et brusebadeværelse. Via bryggerset er der forbindelse til et afsnit i udhuslængen, som rummer yderligere to værelser og et toilet.I den ene halvdel af udhuset er der endvidere gildesal og køkkenfaciliteter samt et fyrrum og et disponibelt rum. Den anden halvdel af udhuset består af et stort, højloftet lokale, som er oplagt til garage-, værksteds og hobbyaktiviteter – eller blot til opbevaring. I denne ende af udhuslængen får du i øvrigt endnu et terrasseområde, hvoraf en del er overdækket. Der er således skabt rigtig gode forbindelser mellem de indre og ydre rammer samt mellem selve boligen og den gavmilde udhusplads.Kontakt os for at kigge nærmere på den gode plads og de fine muligheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Drivervej 10 , 6670 Holsted1.095.000 kr.5.069 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.106 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 154 ㎡Grund: 4688 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1993