Dronning Margrethes Vej 61 1, 8200 Aarhus N

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ordet herskabelig kan kort og godt defineres som fornem indretning med mange store og højloftede værelser. Det må man sige, at denne herskabslejlighed lever op til, men faktisk slår begrebet slet ikke til. Med udsøgt stukkatur, fremragende lysindfald og udsyn over Riis Skov er det ikke et hvilket som helst hjem, der nu udbydes til salg midt på Trøjborg. Her får I nemlig elegant boligindretning på højt plan, der passer godt til den royalt klingende adresse på Dronning Margrethes Vej. Alt I kunne ønske jer, befinder sig inden for gåafstand, og det gælder skoven såvel som byens liv, hvor især havnemiljøet kan blive en integreret del af jeres hverdag. Tilbage på gaden, opkaldt efter landets første dronning har ejendommens nydelige facade med kvaderpuds, muret gesims og hvid facade prydet siden 1901. Her lader I blikket vandre over den tydeligt gedigne byggestil, der fremstår med en underspillet ekstravagance. Det eksklusive islæt bryder for alvor frem inden døre, hvor I følger vægpaneler og smukke balustre i opgangen. Også i lejligheden imponeres I fra første øjekast. Henført til den behagelige atmosfære betragter I stuklisterne og loftrossetten over jer, mens fingrene undersøger de dekorative dørkarme, som opdeler de to stuer en suite. Den voluminøse karnap fanger med det samme opmærksomheden, som et særsyn uden lige med integrerede søjlestrukturer langs den buede åbning. Her bliver jeres morgener beriget, når solen begynder sin opstigning over Riis Skoven og strømmer imod jer. Tilbage er badeværelset samt det specialdesignede, nye køkken, hvor roséen fylder glassene, mens tapas arrangeres på den blanke bordplade omgivet af grå fronter. Som det allersidste fuldendes hjemmet af et værelse. Det her er en lejlighed udover det sædvanlige! Bestil en fremvisning allerede i dag på tlf 86 16 00 70 – vi ses!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dronning Margrethes Vej 61 1, 8200 Aarhus N4.995.000 kr.42.692 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.458 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 117 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1901