Beskrivelse
Enestående byhus i 3 etager i hjertet af Randers
Tæt på midtbyen i Tøjhushavekvarteret ligger dette spændende byhus med historie som et tidligere vognmandsfirma. I bliver ikke alene ejere af en central beliggenhed – I kan også tælle med planløsning med et hav af muligheder samt terrasse med udsigt til Kongens Ege med. Velkommen til! Turen rundt starter i stueplan, der består af en tværgående gang med yderdør til både gaden og gården, et stort rum tidligere brugt som erhverv/kontor, en garage med elektrisk rulleport og bryggers samt et badeværelse. Her er også udgang til værksted og en gårdhave, der er delvist overdækket med mulighed for etablering af et hyggeligt orangeri. Trappen forbinder husets 3 etager og leder jer op til 1. sal, hvor I mødes af et stort spisekøkken samt en flot, lys stue med. Her får I dejlige rum at samles i, når den står på madlavning, ellers dagens oplevelser skal deles. Fra køkkenet er der direkte adgang til den overdækkede terrasse på 16 kvadratmeter med kig til Kongens Ege samt trappe til gårdhaven. På 1. sal finder I ydermere boligens første værelse samt endnu et badeværelse. Boligens øvrige værelser, hvoraf 2 af dem har hems og det tredje er med loft til kip, venter jer på 2. sal. I finder ydermere endnu et badeværelse på 2. sal – og dette er med karbad til ekstra hverdagsluksus. Der er alt i alt store muligheder for at indrette dette hus til lige præcis det, I drømmer om! Til ejendommen er en lille frodig gårdhave og et dejligt fælleområde med græs. For 10 år siden blev alt renoveret, nyt tag, isolering, nyt varmesystem og nye ydre døre samt termovinduer. Med kun 5 minutters gang til gågaden placerer I jer med alt fra hverdagens dagligvareindkøb og skole til shopping og fornøjelser lige udenfor døren. Her har I Randers i jeres hule hånd, og I vil klart føle jer hjemme fra dag 1. Book fremvisningen nu!; …