Dronninggårds Alle 63, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk palævilla med stor have, pool og plads til den store familie.

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/1 – klik på billede –

Eksklusivt og eftertragtet kvarter med kort afstand til de smukke naturområder ved Furesø og Vejlesø samt gåafstand til S-tog, skole og indkøbsmuligheder ved Holte Midtpunkt.

Nemt, trygt og ordentligt for en stor børnefamilie.

Den smukke hvidpudsede villa fremtræder imposant lidt højt oppe på en bakke ved siden af flot majestætisk rødbøg, som understreger oplevelsen af en grund med masser af plads og et område med store smukke gamle træer.

Ankomst gennem elektrisk port og videre ad egen lille allé, smuk både sommer og vinter. Stort ankomstareal med plads til parkering af op til flere biler samt flot repræsentativt overdækket indgangsparti med plads til bænk, krukker, mv.

Præsentabel og praktisk “sitting-hall” med mange gode skabe til frakker, støvler, skoletasker, etc. Endvidere adgang til gæstetoilet med nydeligt dampbad.

Herfra kan man både liste ind i køkkenet, men også lede gæster videre direkte ind i stuearealerne. Her er hyggeligt tv-stue med dobbelte døre ud til terrassen og poolområdet mod syd. Mellemstue til dansegulv, legerum, åbent kontor/skrivebord eller bare “meget plads”. Her er der indbygget skabsmøbel som bar el. barista-station i samme stil som køkkenet. Stor karnap/havestue trækker masser af lys ind i stuerne og en perfekt plads til juletræet. Videre til det store køkken/alrum med stor skøn køkken-ø/bardisk, perfekt til morgenmad med børnene, drinks med gæster, etc. Stor spisestue med skønne vinduespartier der giver er væld af lys og udsigt samt udgang til terrasse og videre ad dobbelt svungen trappe til haven.

Flot svungen trappe til 1. sal med 4 soveværelser, kæmpe badeværelse og stor vestvendt balkon hvor bl.a. solnedgangene kan nydes. Her er varmelamper og god plads til lille sofaarrangement eller spisebord, mv. Også her på 1. sal fornemmes at villaen ligger højt. Masser af lys, luft og udsigt omkring.

På 2. sal er der stort legerum med loft til kip og fritlagte bjælker, som også kan bruges som gæsterum eller teenagerum.

En super funktionel kælder hvor der både er gravet ud, lagt gulvvarme, etableret omfangsdræn og ekstra lysgivende lyskasser, mv.
Her er stort multirum til biograf, bordtennis, mv. Ydermere stort bryggers/vaskerum, badeværelse og vinkælder.

Skøn gammel have med god afstand til naboerne og ganske nem at holde. Superlækkert og indbydende poolområde med terrasse i hårdt træ, udendørs bruser, mv.

Stor garagebygning med plads til parkering af 3 biler (der er 3 stk. elektriske porte) og masser af opmagasineringsplads samt værksted. Gæsterum med lille te-køkken, skabe, badeværelse med brus og toilet, mv. Pæn afskærming til cykler, affaldscontainere, etc.

Villaen fremstår sublimt og gennemtænkt med bl.a. glaseret tegltag, kobbertagrender, flot sokkel, sildebensparketgulve, nydeligt malet, køkken fra Simonsen og Czechura, smukke småsprossede vinduer, Gaggenau hårde hvidevarer, radiatorskjulere, utroligt mange smukke indbyggede skabe, o.m.m.
Ring for fremvisning på 21700011…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dronninggårds Alle 63 , 2840 Holte3.795.000 kr.38.724 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.704 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 278 ㎡Grund: 1971 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1905Sidste tilstandrapport er fra: 2024-02-27 check den her

Dronninggårds Alle 63, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Også til møbler med efternavne, Mogensen og Jacobsen…

De store, smukke villaer fra begyndelsen af 1900-tallet er håndværk i dansk særklasse. Ingen andre stilarter har så meget indbygget kærlighed til håndværk som de klassiske palæer. Derfor står de her endnu. De er store og beundringsværdige, og som noget helt særligt, bærer de vægten af alle indretnings- og tilpasningsmuligheder i sig. De kan indrettes tungt og barokt med plys, mahogni og velour, og de kan begejstre den moderne, æstetiske sjæl med minimalisme og møbler inspireret af møbler med efternavne som Mogensen og Jacobsen. Ja, og så de kan indrettes med så lidt som muligt, så slankt og så nutidigt. Stukkaturen, rosetterne, træudskæringerne og vægpanelerne – uanset indretning, håndværket skal nok sørge for at give det hele positur, mening og attitude. Ånd og sjæl, det har vi mennesker brug for.Sådan et attråværdigt hus står der på den lige så attråværdige Dronninggårds Allé i Holte. Det ligger højt i terrænet, så højt, at her er udsigt til Furesøen og Vejlesø. Med 497 etagemeter er det ikke bare et hus med masser af plads, det er også et hus med sådan cirka alt, hvad man kun kan drømme om. Ja, man kan uden at lide afsavn for noget lukke havelågen efter sig og tage på ferie på matriklen sammen med familien et par år. Der er vin nok i vinkælderen, køkkenet er et gourmandkøkken designet af Simonsen Czechura, Gaggenau hvidevarer, her er masser af soveværelser, der er altid rent vand i poolen, der er sjove drinks i loungen, biograf i underetagen sol på terrasserne hele dagen og au pair med egen lejlighed. Sådan kan man blive ved på alle 4 etager. Udgravet underetage med udsigt til Furesø, nye ventilationsvinduer på alle etager, alt er renoveret i 2016 til en uforskammet lækker bolig på en 1.971 m2 stor grund.Dronninggårdskvarteret er et naturskønt kvarter omringet af søer og skov. Det er et stille og roligt kvarter med kort cykelvej til dagsinstitutioner og Dronninggårdsskolen, som i dag hedder Holte Skole. Holte Midtpunkt med alle indkøb ligger for enden af vejen. Naturelskerne får Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen lige om hjørnet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dronninggårds Alle 63 , 2840 Holte31.800.000 kr.94.798 kr/㎡Ejer Udgifter: 13.450 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 278 ㎡Grund: 1971 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1905