Beskrivelse
Ideel anpart i en smuk, historisk ejendom i Holte
Tag til Holte og mærk historiens vingesus i denne unikke ejendom, som er bygget på fundamentet af Dronninggård og i dag rummer tre separate boliger. Her kan I blive de næste ejere af denne charmerende ideelle anpart fordelt over halvandet plan bestående af to stuer, et køkken, tre værelser og to badeværelser. Dertil kommer to kælderrum og et godt anneks med et isoleret værksted samt egen have og indkørsel med plads til to biler. I bosætter jer midt i Holtes skønne natur med blot 200 meter til Furesøen, hvor I får adgang til en privat badebro, som I deler med 30 medlemmer. Her har boligens nuværende ejer en båd liggende, som kan følge med i købet. Derudover finder I både skole, daginstitution, indkøb og Holte Station i en radius af knap to kilometer fra hjemmet. Ejendommen er noget ud over det sædvanlige. Den er i 1895 genopført på Dronninggårds fundament, og der er stadig tydelige spor fra den historiske bygning på grunden. Stilen er nygotisk med et væld af smukke detaljer på facaden, og taget er senest skiftet i 2008. I boligen er der desuden installeret en luft-til-vand-varmepumpe i 2022. Indenfor begynder rundturen i de to stuer en suite, hvor sanserne forkæles af den helt uovertrufne stukkatur i lofterne, der sjældent er set smukkere. I begge stuer er der også pæne plankegulve og et sublimt lysindfald gennem de hvide, småsprossede vinduer mod syd, og så adskilles de to rum af flotte fyldningsdøre.Stueplanet afrundes af et mindre badeværelse med brus og køkkenet med hvide fronter, og herefter fortsætter turen op på første sal, der byder ind med tre charmerende værelser og et badeværelse med kar. Som en ekstra bonus får I et isoleret anneks med ovenlysvinduer, som på nuværende tidspunkt er indrettet som et keramikværksted….