Beskrivelse
Velholdt familievilla fra 2002 i Bjæverskov
Velkommen i denne velholdte villa fra 2002 i Bjæverskov. Her kan I glæde jer over en fantastisk planløsning med separate forældre- og børneafdelinger, moderne komfort med gulvvarme i hele huset samt åbne og lyse opholdsrum! Dertil kommer en alletiders beliggenhed for jer, der ønsker børnevenlige rammer, der er nemlig stisystemer i området og kort afstand til skole, institutioner mm. Huset er opført i 2002 og er siden da løbende vedligeholdt. Alt er lavet med fokus på at skabe mindst muligt vedligehold samt energi- og økonomisk besparende valg varmepumpe til det varme vand. Solceller, der er monteret i 2013 og et naturgasfyr. Stilmæssigt bærer boligen præg af den tidlige 00er stil med både køkken, bryggers og det ene badeværelse, der kan dateres tilbage dertil. I store dele af huset er der lagt klinker, mens stuen og tre af boligens værelser byder på et flot, lyst parketgulv, der tilføjer en varm stemning og i stuen suppleres af et stort vinduesparti, der giver et fantastisk lysindfald. Køkkenet er med lyse elementer fra HTH, og indretningen er designet med åbenhed, så I har mulighed for at være sammen, selvom I opholder jer på kryds af forskellige rum. Det samme gør sig nemlig også gældende for stuen, der ligger i forbindelse til alrummet. Stueplan afrundes af en lækker forældreafdeling med et stort soveværelse og nem adgang til eget nyere badeværelse. De resterende tre værelser er placeret i husets anden fløj, hvor I i øvrigt også vil finde endnu et badeværelse og bryggers med vaskefaciliteter. Afslutningsvis er der mulighed for øvrig opbevaring i værksted/udhuset, der ligger i forlængelse af den integrerede carport, samt udhus oppe bag i haven til haveredskaber.Udenfor venter jer en fantastisk have med en skøn overdækket terrasse, der giver jer mulighed for at forlænge sommeren ind i efterårsmånederne. Haven er meget flot anlagt med flisesti rundt om huset, blomsterbede, kirsebærtræ og en dejlig græsplæne, hvor I kan spille bold eller lave andre aktiviteter.Villaen ligger i et yderst børnevenligt kvarter med legepladser og stisystemer til flere områder i Bjæverskov samt Skovboskolen, som kan nås på cykel i løbet af fem minutter. Derudover finder I både Super Brugsen, Netto, Fitness, frisør mv. og flere daginstitutioner inden for 850 meter. Kontakt os for en fremvisning….