Beskrivelse
NYDELIG VILLA I PIPFUGLE KVARTERET
Alene bynavnet tegner godt, for her i Hørsholm er alt til hverdagen tæt på, og så er byen endda spækket med rekreative områder og naturskønne oaser. Skole, indkøb, shopping, sport og skoven nås alt sammen til fods eller på cykel. Huset byder dertil ind med sin fine stand, sit opdaterede indre og den fornemme indretning, der udnytter hver en kvadratmeter til fulde. I snydes ikke for et herligt udeliv, for den skønne koteletgrund omfatter også en ugeneret og solrig have.Ejendommens førstehåndsindtryk er fremragende med en flot, nyanlagt indkørsel fra 2021, der leder jer om til etplansvillaen fra 1965. Det klassiske parcelhus er løbende renoveret og opdateret, og de seneste indgreb dækker over efterisolering af soklen og nye trægulve på værelserne i 2017, Rationel-vinduer i hele boligen fra 2019 og et genveksanlæg samt efterisolering af gangbroen på loftet i 2022. Kald til samling i det åbne opholdsmiljø, hvor et lyst, tidløst køkken med god arbejdsplads baner vejen for gastronomiske påfund. I åben forbindelse hermed udfolder stuearealet sig, hvor både langbordet og det bløde møblement arrangeres. En brændeovn luner i vintermånederne, mens sommerens sol og varme frister til at lade terrassedøren stå på vid gab. Bemærk det massive trægulv og ikke mindst det eminente lysindfald. Lyset er også et tema på værelserne, hvor rigelige mængder solstråler akkompagneres af nydelige gulve og god plads. To af rummene har endda faste skabsløsninger. Endelig har I et pænt badeværelse med en muret bruseniche, et praktisk bryggers og et gæstetoilet. Udearealerne tilsmiler jer med en totalt ugeneret have, der nyder godt af solens stråler hele dagen. Foruden en nem græsplæne er der anlagt en meget stor fliseterrasse, en carport og et isoleret skur med varme og mange anvendelsesmuligheder….