Duevej 4, 6854 Henne

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skal det være lyst, lækkert og tæt på flot natur, fås det ikke meget bedre end dette nyligt opførte fritidshus i Henneby. Huset har luft til vand varmepumpe og gulvvarme overalt, lofter til kip, flotte lysindfald og kvalitetsløsninger hele vejen rundt, og de solrige udearealer byder bl.a. på en delvist overdækket træterrasse med integreret redskabsrum samt spabad.Ejendommen har et elegant og diskret udtryk med sorte træfacader, listetækning og træ/alu-vinduer med hvide rammer. Indenfor er der en fabelagtig akustik på trods af den gavmilde loftshøjde takket være troldtektplader, og sollyset har fri passage gennem i alt fem store ovenlysvinduer og vinduespartier mod alle verdenshjørner. Møbleringen i huset matcher det stilrene interiør og de øvrige materialer. Huset byder på masser af komfort og funktionalitet med en planløsning, der får det optimale ud af de i alt 150 m2. Du bydes velkommen af en rummelig entre med god plads til sko og overtøj. Fordelingsgang med adgang til praktisk depotrum, to soveværelser og badeværelse. Husets fællesrum består af et køkken og stue, der forenes i et stort, åbent opholdsmiljø. Herfra adgang til yderligere to soveværelser samt et badeværelse. Endelig er der en super hyggelig alkove i stuen med soveplads til et barn eller to. Om sommeren nydes ferien udendørs på husets store træterrasse, som følger husets facader mod øst, syd og vest. Der er hele seks terrassedøre i huset – ja selv det ene badeværelse har en, hvilket er en stor fordel, når man har været i spabad om aftenen.Selv et så lækkert hus som dette er ikke meget værd, hvis der ikke følger en god beliggenhed med, men heldigvis er der ikke en finger at sætte på den adresse, der følger med her. Landskabet her er unikt med dybe skovarealer, åbne heder og bølgende klitter, så det er ideelt til vandreture i fred og ro. Derudover må vi ikke glemme golfklubben 450 meter herfra og Hennes flotte sandstrand, som kan nås på omtrent 10 minutter ved pedalkraft. Her får du kort fortalt et nyt fritidshus med lækre kvalitetsmaterialer og en fantastisk beliggenhed i et naturskønt sommerhusområde. Der foreligger udlejningsaftale med PZV og Esmark. Den årlige lejeindtægt estimeres til kr. 200.000,-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 169.024,- til ejer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Duevej 4 , 6854 Henne3.995.000 kr.26.633 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.913 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 150 ㎡Grund: 1583 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2022