Beskrivelse
MODERNE OG VEDLIGEHOLDELSESFRIT RÆKKEHUS I TO PLAN – MED GOD BELIGGENHED I ODENSE OG SYDVENDT TERRASSE
Rækkehuset på 102 kvm, med den helt centrale placering i det nybyggede kvarter, Gartnerbyen i Odense, er ideelt til familien, der ønsker at bo i byen men samtidig have luft omkring sig. Gartnerbyen er et yderst familevenligt område med flere legepladser og et grønt område med borde-bænkesæt. Her har du alle tænkelige indkøbsmuligheder, daginstitutioner, privat- og folkeskoler i nærheden. Samtidig er du tæt på Storms Pakhus, Havnen og Åløkkeskoven, som er et grønt åndehul midt i byen. Både letbanen og flere busser er i gåafstand fra rækkehuset – og er du mere til cyklen, kan du nemt komme rundt i hele Odense på ganske kort tid.Når du ankommer til huset mødes du af en lille, hyggelig forhave, hvor du både kan have plads til blomsterkrukker og et lille bord, hvorfra morgenkaffen kan nydes i sommerhalvåret. Her er også et lille skur med plads til opbevaring og med installeret fryser. Skuret er også ideelt til cykel- eller barnevognsparkering.Går du ind ad hoveddøren, træder du ind en entré med praktiske, flotte fliser på gulvet. I den indbyggede garderobe er der plads til opbevaring af familiens overtøj og sko. Fra entréen kan du fortsætte videre ind i et lyst og moderne badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler.I entréen finder du også indgangen til det store køkken-alrum og stue med lyst træparket på gulvet. Køkkenet fra Svane er holdt i hvidt og med moderne elementer, som både vinkøleskab samt en ovn placeret oppe i højden. Stuen har et stort vinduesparti mod syd, hvilket giver et dejligt lysindfald det meste af dagen.Fra stuen kan du tage trappen op til 1. sal, hvor du finder tre værelser og et badeværelse i minimalistisk, moderne stil med væghængt toilet, hvidt vaskemøbel og separat bruseniche. I forbindelse med soveværelset er der et walk-in closet med masser af plads. De to andre værelser er ens i størrelsen, og har begge et mindre indbygget skab samt et sydvendt vindue.På sydsiden af rækkehuset finder du en lille baghave med fliseterasse omkranset af bøgehæk. Her kan du i sandhed nyde tiden med familie og venner.Boligen, der er bygget i 2020, er en perle af moderne, vedligeholdelsesfrit nybyg med gulvvarme og skjult ventilation i alle rum. Med til rækkehuset hører også en parkeringsplads….