Beskrivelse
Lys og lækker penthouse med privat tagterrasse, elevator og vandudsigt
I det attraktive Århusgadekvarter i indre Nordhavn kan denne indbydende penthouse nu blive jeres. Her får I udsigt til havneløbet fra alle vinkler, ligesom I kan glæde jer til en veldisponeret indretning med et åbent køkken alrum, to værelser og et badeværelse. Læg dertil to altaner og en stor tagterrasse, og det bliver ikke meget bedre! Lejligheden er placeret øverst oppe i den stilrene ejendom fra 2023, og der er elevator helt op til boligen. Det er desuden muligt enten at købe eller leje en p-plads i kælderen. I ejendommen finder I også en opvarmet cykel- og barnevognskælder, som giver ekstra komfort og bekvemmelighed i hverdagen. Med en placering ud mod Kronløbsbassinet har I vand og Østerbros stemningsfulde by- og caféliv lige om hjørnet. Der er dertil knap 250 meter til indkøb, daginstitution og offentlig transport i form af bus, metro og S-tog.
Boligen er blevet gennemrenoveret med lækre snedkerløsninger og materialer af kompromisløs kvalitet. Snedkerløsningerne er specielt designet med funktionalitet for øje. Skabene har således dedikerede rum til alt fra vasketøjskurv, strygebræt, elektrisk støvsuger med indbygget væghængt oplader, samt pusleområde. Der er desuden indfræset skræddersyede belysningsløsninger, som skaber en elegant og diskret belysning i hele lejligheden.
Inden døre bydes I velkommen i en rummelig entré med indbyggede skabe til overtøj og sko. Hele lejligheden har fået de eksklusive Buster & Punch-greb på alt fra skabslåger til døre, hvilket tilføjer et sofistikeret touch til boligens overordnede æstetik. Herfra åbnes der op til køkken-alrummet, hvor høje vinduespartier bader rummet i lys. Til modsatte side finder I to gode værelser i fornuftige størrelser. Der er også et badeværelse med brus og rum til vaskefaciliteter, som kan gemmes af vejen i det integrerede skab.
Med altan i begge ender er det altid muligt at finde en plads i solen, og ellers kan I søge op på den kæmpe, private tagterrasse med sol fra alle verdenshjørner og en flot udsigt til vandet.
Velkommen til!…