Beskrivelse
Charmerende byvilla nær centrum
Med beliggenhed midt i et af Holstebros hyggelige og eftertragtede bykvarterer finder du denne charmerende og rummelige bolig på Dybbølsgade 16.Her bor du blot få minutters gang fra både gågaden og Slagteriet, hvor kulturliv, caféer og byens puls skaber en levende ramme omkring hverdagen – samtidig ligger hjemmet fredeligt og tilbagetrukket med en rar atmosfære.Boligen fremstår med fine, originale detaljer og et dejligt lysindfald i alle rum. I stueplan får du to stuer, som giver stor fleksibilitet i indretningen; har du brug for et ekstra værelse, kan den ene oplagt indrettes hertil. Det moderniserede køkken er lyst og praktisk indrettet med god bordplads og direkte adgang til både entré, stue og kælderen.Kælderen er et af husets store aktiver – her finder du både værksted, to disponible rum, vaskerum og endnu et badeværelse, hvilket giver gode muligheder for hobby, opbevaring eller en separat teenagezone.På 1. sal ligger to rummelige værelser samt et toilet i klassiske materialer.Udendørs venter en hyggelig have og en terrasse, hvor sommerdage og aftener kan nydes ugeneret. Her får du et hjem med god plads, mange anvendelsesmuligheder og en attraktiv beliggenhed tæt på alt det, der gør hverdagen nem og inspirerende.


