Beskrivelse
Flot et-plans villa i attraktive omgivelser
Et-plans villa med god planløsning, beliggende i skøn have, og i kort afstand til alle Rørvigs attraktioner. Vi er i gå-afstand til Rørvigs centrum med dagligvare indkøb, shopping og flere restauranter med et fantastisk liv og stemning sommeren igennem. Vi er i gå-afstand til Dybesø, Højsandsplantagen og stranden ved Kattegat. Huset er smukt filtset og hvidmalet med sort træværk og sort tag. Her er en bred indkørsel med plads til parkering, smukt dekoreret med lyserøde hortensia. Haven er letholdelig med græsplæne og 2 terrasser. Huset har indgang med en fordelingsentre, hvor du til venstre har et gennemgangsværelse til det store soveværelse med god plads til dobbeltseng. Fra soveværelset kigger du ud på den hyggelige overdækkede terrasse. Og i de lune sommeraftener er det dejligt at lade døren stå på klem, alternativt sove derude. Om vinteren ligger soveværelset i læ for vinden med overdækningen. Går du til højre når du kommer ind, går du igennem bryggers med vaskefacilteter, som ligger i forbindelse med det fine højglans køkken,. Stuen er i vinkel og særdeles rummelig med store vinduer, der bærer haven ind i stuen, og har udgang til den flisebelagte terrasse. Køkkenet i forbindelse med stuen har hvide højglans skuffe moduler. Endvidere er her 2 børneværelser med indbyggede skabe, et flot nyere badeværelse med bruse afsnit, og et lille gæstetoilet med håndvask.Ejendommen er særdeles lys og venlig og gennemført renoveret med ens gulv i stue og værelser. Det ses tydeligt at hver en krog er blevet endevendt i opdatering af huset, som er et rigtigt 70´parcelhus født med oliefyr, der nu bliver skiftet til fjernvarme. Rørvig er i dag en attraktiv og populær ferieby, hvor den hyggelige havn er det naturlige samlingspunkt for lokale og turister. Om sommeren oplever man et sydende liv på havnen, hvor der er fiskerestaurant, fiskebutik og et væld af små boder, hvor man kan opleve kunst og loppefund. Her er hver dag børn der fanger krabber og bader fra den lille sandstrand i bugten ved havnen….