Beskrivelse
Klassisk byhus indenfor voldene i Stege By
Med en meget central beliggenhed i det indre Stege på Møn finder du dette klassiske byhus. Der findes et væld af indkøbsmuligheder i Stege by, som også byder på hyggelige caféer og restauranter. Lystbådehavnen ligger et par hundrede meter fra gadedøren, ligesom Stege Skole og idrætshallerne ligger ca. 1 km herfra. Indrettet med entre med fordeling til stue og køkken i ét og med udgang til baghaven. Det hele indrettet i flot og moderne stil med pæne klinkegulve synlige loftsbjælker og god loftshøjde samt sprossevinduer. Sammenbygget med baghuset, hvor du finder praktisk bryggers med udgang til baghaven, pænt lyst badeværelse med brus og herfra adgang til ekstra disp. rum (ej godk. til beboelse). Fra køkkenet er der trappe til 1. sal, som indeholder en stor stue samt soveværelse med udsigt til Stege Kirke. Ejendommen opvarmes med billig fjernvarme fra Stege Fjernvarmeværk.Grunden er til at overskue og består af en hyggelig baggård samt overdækket terrasse bag baghuset. Desuden drivhus til årstidens grøntsager.En rigtig skøn bolig nær alle fornødenheder, og som er oplagt bolig til singlen, parret eller den lille familie.Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 for nærmere aftale om fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage….