Beskrivelse
Dyrehavevej 30, Hou, 9370 Hals
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
SÆRLIGT SOMMERHUS – uforstyrret naturgrund
De fleste sommerhuse er charmerende og hyggelige – men det her er alligevel noget særligt… Huset er indrettet til samvær og afslapning, og det hele er tidssvarende, velvalgt og sommerhushyggeligt – stemningen er lys og let, og man slapper helt intuitivt af, så snart man træder indenfor. Kvadratmeterne fordeler sig på en fin entré, et velindrettet og veludstyret køkken og en dejlig stue med plads, brændeovn og udgang til overdækket terrasse, tidløst badeværelse og på 1. sal to dejlige værelser – det ene med skøn altan og udsigt ud over området. Huset er gedigent og sundt; alt er allerede, som det helst skal være – og I kan roligt begynde at glæde jer til lyse sommeraftner på den sydvendte terrasse og fine fridage med strand og skov i allernærmeste nabolag. Fredeligt område som ligger centralt i forhold til både Hals og Hou. Stor, ugenert grund, som stort set passer sig selv. Indbyder til boldspil og leg – og så er her plads nok til at invitere venner og familie på fristedsfornemmelse og grill. Stor carport. Varmepumpe. Børnevenlig strand, hyggeligt havneliv og godt restaurant-, café- og kulturliv….