Beskrivelse
Udsigtsvilla på stor, ugenert grund i Dyrhave
Med panoramaudsigt over vandet på nordsiden af Aabenraa Fjord ligger denne store, velholdte ejendom. Villaen fra 1977 er et markant kvalitetsbyggeri i klassisk stil, som i 2005 blev totalrenoveret. Boligen bærer præg af kompromisløse materialevalg både ude og inde. Grunden er skrånende, og haven er velanlagt i tråd med huset og det kuperede terræn. Frem for alt er udsigten iøjnefaldende, og nærområdet er spækket med natur, ligesom der er ganske få kilometer til bekvemmelighederne i Aabenraa.Uhindret fjordudsigtEjendommen er højt placeret på en grund, der skråner i retning af vandet. Således får man fuldt udbytte af udsigten over fjorden og de naturskønne omgivelser. I forgrunden kan man se over hustage og trækroner, og ude på fjorden sejler små og store skibe forbi på deres vej ind til havnen i Aabenraa. På den modsatte side af farvandet er der skov langs kysten, og stik mod vest kommer Jørgensgård Skov til syne.Det er tydeligt, at ejendommen er skabt i overensstemmelse med omgivelserne. Udsigten kommer til sin fulde ret fra de sydvendte rum på overetagen – særligt fra stuerne, soveværelset og ikke mindst den hævede terrasse, der omkranser hele sydsiden. Gennemgående kvalitetVillaen er enkel, stilren og særdeles velholdt. Den ligger tilbagetrukket bag en mur med elektrisk støbejernsport. Indkørslen er anlagt med rådhusbelægning, og herfra er der adgang til garagen såvel som til beboelsen på overetagen, mens underetagen er i niveau med haven. Vinduer og døre af mahogni samt tagrender og inddækninger af kobber er nogle af de detaljer, der vidner om den gennemgående kvalitet.Inden døre kan man fra den store, lyse entré tilgå de fleste rum på overetagen. Heriblandt er der to stuer en suite, et soveværelse med eget badeværelse, et bryggers, et walk-in-closet samt yderligere et badeværelse. Der er også et Kvänum køkken i tilknytning til stuerne. Læg mærke til gulvene, som blandt andet består af massive asketræsplanker, såvel som loftshøjden i opholdsrummene, hvor loftsbjælkerne er blotlagte. Fra den ene stue, køkken-alrummet og endda soveværelset er der adgang til terrassen. Underetagen er afsat til to soveværelser, et vaskerum og et badeværelse med sauna.I haven kan man gå på opdagelse. Den er anlagt med mange fine bede, hvor små træer, blomstrende buske og stensætninger bidrager til den stemningsfulde atmosfære. Der er også seks gamle æbletræer, og terrassemiljøet inkluderer to overdækkede arealer med markiser.Naturskønt ved vandetI Dyrhave forener naturen sig med den beskedne bebyggelse. Omgivelserne er karakteriseret af varierede typer af natur. Nærheden til fjorden giver bademuligheder, og der er blot 200 meter til en privat strand, som er forbeholdt medlemmer af Dyrhave Ejerlaug – området har privat badebro, borde, bænke og grillplads samt oplagringsplads til kajakker og surfbrætter. Det bakkede naturlandskab af enge, marker og skov tager over ved fjordens bred, her er der mulighed for at nyde vidunderlige gåture. Jørgensgård Skov danner en idyllisk ramme om turen ind til Aabenraa, hertil kan man cykle i nærhed af kysten og via stierne i Jørgensgård Skov til Aabenraas historiske centrum. Her tilgås dagligvarebutikker, pasningstilbud, skoler og kulturliv i rigt omfang sammen med de smukke rammer ved Lystbådehavnen. Liebhaver…