Dyrhedenvej 5, 9300 Sæby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og meget velholdt landsted med mange muligheder – Blot 5 kilometers kørsel fra Sæby.

Åbent hus med tilmeldingskrav 13/8 – klik på billede –

Leder I efter et godt og rummeligt hjem på landet, der både er i tiptop stand, overskueligt og bynært? Denne landejendom syv minutters kørsel fra Sæby byder på 203 m2 i halvandet plan, et super flot værksted med to porte fra 2012 samt en tidligere stald på 270 m2. Det særlige er at alt (ja også stalden) fremstår i ualmindelig flot og anvendelig stand. Hertil kommer en grund på 2,7 hektar med en rigtig flot have samt et jordtilliggende, der evt. kan anvendes til dyrehold. Velkommen til!

Det er ren fryd at betragte ejendommen udefra. Alt står skarpt og velordnet, hvilket også gør den volumniøse ejendom dejligt overskuelig. Stuehuset præsenterer sig nydeligt med hvide sandblæste facader med netpuds og vinduer fra 2016.

Også indvendigt er huset indbydende og velordnet. Stueplan blev totalrenoveret i 2006 og har gulvvarme overalt. Her venter et moderne opholdsmiljø med åben forbindelse mellem køkken og stue. Hele rummet er belagt med koksgrå fliser og har listeloft med synlige bjælker. Køkkenet er til den rummelige side og står i tidløst design med hvide fronter og træbordplade. Fra køkkenet er der videre adgang til et bryggers med ekstra skabsplads og egen indgang udefra. Endelig har stueplan også et nydeligt badeværelse, et soveværelse og en entré.

Førstesalen er mindst lige så flot som stueplan. Den blev totalrenoveret og efterisoleret i 2013 og byder på tre store soveværelser, et badeværelse samt en bred fordelingsgang, der også kan agere legerum for ungerne. Etagen kan i det hele taget fint anvendes som husets børneafdeling.

Fra stuen er der udgang til husets store, sydvendte terrasse, der fortsætter hele vejen om huset som flisegang og i alt tre terrasser. Haven er enkelt anlagt med græs og har desuden flere områder hvor børnene kan hygge sig heriblandt et legehus med egen terrasse. Haven er hegnet ind byder også på lidt skov og eng. I ejendommens midte venter en stor gårdsplads med masser af plads til af- og pålæsning samt plads til parkering af biler, trailere eller måske en båd? Ejendommen er naturligvis også velegnet til erhverv.

Glæd dig også til værkstedet/garagen. Det blev opført i 2012 og er på hele 140 m2. Det har kørefast gulv, loft til kip og to hejseporte. Et ægte paradis for gør-det-selv-manden, der gerne vil have god plads til pusleri og hobbyer.

Og så er der den gamle stald, som det næsten er synd at kalde “stald”. Den 270 m2 store bygning er nemlig også i flot stand og byder på to store sammenhængende rum samt et mindre rum med masser af plads til, hvad det skulle være.

Alt i alt en særdeles rummelig, gennemført og virkelig velholdt ejendom med plads til alt hvad hjertet kunne begære. Blot syv minutters kørsel fra Sæby….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dyrhedenvej 5 , 9300 Sæby1.998.000 kr.11.718 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.188 kr/mdrLandejendom/LandejendomEnergimærke: CStørrelse: 203 ㎡Grund: 26849 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1887