Beskrivelse
Eksklusiv bindingsværksejendom med swimmingpool
Velværen vil ingen ende tage ude som inde, når det kommer til denne henrivende bindingsværksejendom i Tvingstrup syd for Aarhus. Elegante boligforhold er i spil her, idet hjemmet er tydeligt velholdt og opdateret i en indflytningsklar stand. Alle renoveringer er foretaget med øje for sjælen og charmen, så man får del i den idylliske stemning såvel som livsnydelse ud over det sædvanlige. Atriumgården med den udendørs swimmingpool er fantastisk i sig selv sammen med den kuperede have bagerst. Dertil kommer højdepunkter såsom udekøkkenet, bålpladsen, spabadet og havestuen, mens også husets spændende planløsning skal fremhæves. Denne tilgodeser familielivet eller ønsket om at drive erhverv. Et gennemført udtrykArkitekturen er særdeles smuk og helt gennemført. Facaden udgøres af hvide tavl og mørk bindingsværk, der alt sammen er efterset og malet, så det fremstår velplejet. Hvidrammede bondehusvinduer supplerer, og æstetikken fuldendes af stråtaget med hvælvede kvistvinduer. Indenfor er eksteriørets træk videreført, idet synlige bjælker ses i loftet, mens også de vertikale bjælkekonstruktioner er tydelige. Dette opleves i entréerne, men er særdeles udtalt i det åbne opholdsmiljø ved siden af, hvor køkkenet og stuen er forenet. Syldsten er bevaret som en del af stuens fine udtryk, og råhvide, udskårne fronter er valgt til køkkenet sammen med et gaskomfur, Vola-armatur og bordplader i granit. Dette skaber et romantisk islæt, der er fortsat i bryggerset. Planløsningens interessante inddelingForuden de førnævnte rum byder stueplanets ene længe på et disponibelt rum, et værelse og et badeværelse. Denne afdeling er velegnet til erhvervsformål, gæsteafsnit eller en ungdomsafdeling. Endnu et værelse og et gæstetoilet ligger i den modsatte ende af grundplan, mens den tredje del af stueetagen rummer havestuen med et ekstra, integreret køkken. Her kommer bjælker og særegne detaljer til deres ret. Bemærk eksempelvis den åbne pejs eller trægulvet. Dette er blevet afhøvlet som et led i en grundig gennemgang af huset, hvor også malerarbejde er foretaget. Første sal afrunder huset ved at tilføje tre værelser med afhøvlede gulve, en hems og et badeværelse med et skibsplankegulv, Vola-armatur ved håndvasken og i bruseren samt et spabad, der er blevet fuldkommen renoveret. En grund til livsnydelseGrunden er fordelt over 955 kvadratmeter, og dette areal er udnyttet til fulde. Mellem ejendommens bygningsdele er anlagt et eksklusivt pool-område med stenbelægning omkring den cirkelformede swimmingpool, som er fra sommeren 2022. Swimmingpoolen kan opvarmes via en luft-til-luft-varmepumpe. Man har en fantastisk sammenhæng mellem ude og inde, idet pool-området kan tilgås fra samtlige af stueplanets sektioner. Især er dette gældende fra havestuen, hvor intet mindre end elleve terrassedørsåbninger er i spil. Området stik syd er tilmed overdækket og har et udekøkken. Grundens terræn hæver sig i flere niveauer bag ejendommen med sin egen lille skov. En plæne pryder sammen med højbede og beplantning på skråningerne, der følger hældningen. Man har glæde af yderligere en terrasse med udsyn fra højden, og ydermere findes bålplads, brændeskur, et redskabsskur samt et legehus. Hyggeligt landsbymiljø nær skov, strand og større byerLokalområdet byder på egen børnehave og skolebus, og sidstnævnte stopper lige uden for døren. Netop skole såvel som indkøbsmuligheder forefindes nordpå i nabobyen Hovedgård. En tur på cykel fører til skøn natur med skovareal og dyreliv samt ej at forglemme stranden. Endelig er der også kort afstand til Aarhus, Odder og Horsens.Liebhaver…