Dyssebakken 59, 6500 Vojens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velindrettet villa i et yderst dejligt og børnevenligt kvarter i Vojens.

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/6 – klik på billede –

Her præsenteres du for en yderst indbydende og moderne etplansvilla. Villaen er beliggende i et særdeles attraktivt og ikke mindst børnevenligt kvarter, her har du mulighed for at erhverve de perfekte rammer til den moderne børnefamilie.

Fra villaen har du har sikre stisystemer til såvel små som store, så de kan færdes sikkert i skole og til fritidsaktiviteter mv. Kvarteret har mange gode muligheder at byde på og er et attraktivt sted at bosætte sig. Området har den dejlige Billundsø hvor mange hyggelige gåture eller skønne løbeture kan nydes. Er du ikke til ”sø livet” har området også en skov at byde ind med, og ikke mindst en yderst populær 18 hullers Disc-golf bane. I kort afstand har du ligeledes tennisbaner og idrætsplads, hvor der er plads til at have det sjovt.

Fordelt på en funktionel planløsning får du velindrettede 179 m². I den kombinerede entré og bryggers er der plads til familiens overtøj og vaskemiljø. Videre træder du ind i husets samlingspunkt og hjerte, som er køkkenalrummet. Her er er et moderne udtryk med lyst inventar og fibercement gulv, samt udgang til en skøn terrasse. Gennem den dobbelte franskedør har du en stue med plads til hygge omkring brændeovnen. Herfra bevæger du dig ned i den nedsænkede stue med loft til kip og store vinduer – hvilket giver en skøn rumeffekt. Dermed er her rig plads til at være sammen på som familie. Soveværelset har et tilhørende badeværelse med flot og lyst inventar, samt både badekar og bruseniche. Børneafdelingen byder på tre værelser af god størrelse og et badeværelse med fint inventar.

Haven er anlagt så den er nem at holde i hverdagen, men stadig med plads til leg. Den store solterrasse, som er delvist overdækket, indbyder i særdeleshed til nydelse af sommeren og grillhygge.

Her er god plads til familiens biler i den flisebelagte indkørsel, samt den dobbelte carport på 55 m². I forlængelse af carporten er et værksted til hobbymanden.

Vojens er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dyssebakken 59 , 6500 Vojens1.795.000 kr.9.550 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.332 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 179 ㎡Grund: 706 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1996