Beskrivelse
Attraktivt beliggende og indflytningsklar villa opført i kvalitetsmaterialer.
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
I det vestlige og attraktive villakvarter på Dyssebakken sælges denne velbeliggende og indflytningsklare villa opført i 2005. Villaen har et boligareal på hele 165 m² i to plan foruden integreret carport og udhus på totalt 25 m². Villaen ligger børnevenligt på lukket vænge og tæt ved det naturskønne område med både sø og skov.
Materialevalget afspejler tydeligt at man har lagt vægt på kvalitet og gennemførte løsninger med et minimum af vedligeholdelse. B.la. kan nævnes at villaen er fuldmuret, har vinduer i træ/alu og er monteret med zinktagrender.
Indretningen er med lys entré, hvorfra du har adgang til rummeligt bryggers med direkte forbindelse til villaens carport. Villaens hjerte er at finde i det store køkken/alrum med plads til familien, her præsenteres du for top kvalitets køkkeninventar fra Unoform. Fra alrummet er der udgang til stor velanlagt terrasse. Modsat alrummet i villaens østfløj findes 2 gode værelser samt et meget nydeligt badeværelse.
På villaens 1.sal findes et østvendt soveværelse med adgang til badeværelse, samt en stor stue med udgang til en vestvendt altan. Fra villaens altan har du skønt view udover byens tage. Det bør nævnes at der på 1.sal er installeret luft-luft system til nedkøling.
Grunden på 788 m² er med en nydelig anlagt have, bred flisebelagt indkørsel og godt syd/vestvendt terrassemiljø.
Når hverdagen melder sig, finder du både indkøb, børnepasningsmuligheder og skole inden for ganske kort afstand. På tilsvarende vis er der kun en kort gåtur til grønne områder og et hav af aktiviteter.
Vojens er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE….