Beskrivelse
Æstetisk smuk familievilla i Roskilde Syd
Der er ingen grund til en lang salgstekst. Billeder og plantegning taler helt for sig selv, og dette må være et af de bedste køb du kan gøre dig i stationsbyerne omkring Roskilde. Du har sikkert bemærket, at ejendommen har været udbudt hos anden mægler. Men nu er prisen en anden, og der er absolut heller ikke noget galt med boligen. Nu kan du også få en personlig fremvisning af en mægler, som selv købte sit eget første hus i byen og dermed ved hvad der gør Gadstrup til noget særligt for børnefamilier. Bortset fra almindelig finish ved indflytning, så fremstår boligen klar til den næste børnefamilie. Sælger har i sin tid, investeret i bl.a. køkken og bad i stueplan, samt etableret nye gulve med gulvvarme i hele stueplan. Der er også investeret i luft- til vand varmepumpe, og det tidligere pillefyr står nu i den store garage – hvis du som ny ejer, ønsker at bruge det til opvarmning. Garagen er oplagt at bruge til værksted eller som multirum for familien. Indretningen i boligen optimal for de fleste børnefamilier, med børneafdeling på 1. sal med eget fællesrum. Man mangler ikke plads i denne rummelige familiebolig.Her kan man som travl familie, få en nem hverdag. Du behøver ikke hente og bringe børnene til skole og fritidsaktiviteter. Alt er i få minutters gang fra ejendommen. Selv når børnene skal bruge de mange faciliteter i Roskilde, så tager det kun 6 min. i tog. Kender du ikke Gadstrup ? Det er synd, for det er nok den strategisk bedst beliggende af stationsbyerne. Du kan nå både Holbækmotorvejen og Sydmotorvejen indenfor ca. 10 minutter. Lokale indkøbsmuligheder med Daglibrugs og Rema1000 kan suppleres med 3 gode indkøbsmuligheder i Havdrup. På en varm sommerdag, så har du den skønneste klitsandstrand i Sorlød Strand en kort køretur fra byen. God skole og institutioner samt et meget aktivt idræts- og foreningsliv, og flere idrætstilbud køres sammen med naboerne i Viby. Er du til skønne gåture eller brug for et sted at motionere, så skal du lægge vejen forbi Gadstrup Mose. Sjældent at man i en by, grænser direkte op til så naturskønt et område….