Beskrivelse
Et dejligt hjem til hele familien i Kregme
Leder I efter et nyt hjem med god plads til hele familien og en beliggenhed, der giver jeres børn de perfekte rammer for en tryg opvækst? Så tag med os til den skønne Frederiksværkbydel Kregme, hvor vi har et rigtigt godt forslag til jeres næste bolig. Her udbydes nemlig en velindrettet villa, som både børn og voksne hurtigt vil finde sig til rette i.Huset er opført på en flot, skrånende grund, hvilket giver en dejligt åben udsigt over nabohusenes tage med skoven i baggrunden. Her er stille og fredeligt, og fra køkkenvinduet kan man nyde synet af hestene, der græsser på nabomarken. Selve ejendommen er opført i 1967, men i 2002 blev den totalrenoveret med alt fra VVS og varme til køkken, badeværelser og meget mere. Villaen er igen opgraderet indenfor de seneste to år med nyt tag og en fantastisk skøn, hævet træterrasse. Boligens 153 m2 er fordelt på to plan med et enkelt værelse i underetage, som ligger i haveniveau og har egen terrasse. Stueplan ligger som nævnt højt, hvilket giver en fabelagtig udsigt og et dejligt lysindfald. Stueplan byder på et tosidet HTH-køkken i tidløst design med massiv egetræsbordplade, og derudover er der en stor vinkelstue samt tre værelser, bryggers, gæstetoilet og badeværelse. Alle rum har behagelige lysindfald med undtagelse af gæstetoilettet, som er det eneste rum uden vindue. Der er gulvvarme i en stor del af huset inklusive de fleste værelser.Til ejendommen hører også en sydvestvendt have med æbletræ, kirsebærtræ med søde bær og et blommetræ med tre sorter. Derudover er der buske med både ribs, solbær og stikkelsbær. Haven er ugeneret, og da der er terrasser på begge sider af huset, er det altid muligt at sidde i sol. På grunden er der også et isoleret værksted.Beliggenheden i det fredelige og børnevenlige kvarter er perfekt for de små, fordi de kan lege og øve sig i at cykle på de lukkede veje. Når de når skolealderen, kan de tilmed allerede tidligt cykle eller gå til Magleblikskolen ad cykelstien lige overfor. Huset ligger derudover kun få minutters cykeltur fra indkøb – og endnu tættere på kysten, hvor I kan nyde den storslåede udsigt over Roskilde Fjord fra Hvide Klint….