Beskrivelse
Indflytningsklar villa med udsigt til Kerteminde Fjord!
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/8 – klik på billede –
Det er ikke meget, der kan løfte humøret som en fantastisk udsigt, så I kan godt begynde at glæde jer. På Dyssevænget 1 i Munkebo venter jer nemlig en skøn beliggenhed højt i landskabet med vue over Kerteminde Fjord. Selve villaen lever også fint op til de flotte omgivelser – blandt andet takket være sin lyse indretning og indflytningsklare stand. Ejendommen blev renoveret senest i 2008.
At der er blevet passet godt på både huset og haven er tydeligt fra første øjekast. Den klassiske etplansvilla har fået et charmerende strejf takket være de sprossede vinduer til vejsiden, men på villaens udsigtsside kommer de store vinduespartier til deres ret. Dem har I naturligvis glæde af i den skønne opholdsstue, mens også det største af i alt fem værelser nyder egen udgang til haven.
Opholdsrummet er hyggeligt indrettet med brændeovn, og den ubesværede overgang mellem stuen, spisestuen og køkkenet gør sig positivt bemærket. Køkkenet fremstår indbydende og flot opdateret i tidløse materialer, og det samme gælder for de to badeværelser og bryggerset.
Med antallet af værelser til rådighed vil I sandsynligvis sætte pris på den gavmilde plads. For nuværende er et enkelt værelse eksempelvis indrettet som walk-in-closet. Men værelserne kan indrettes, som det ønskes hvad enten det er kontor eller hobbyrum. Til at supplere boligens 169 m2 får I desuden en god, isoleret garage på 27 m2, som er oplagt til de pladskrævende hobbyer eller måske redskaber til hjemmetræning.
Nøjsomme kræfter er lagt i at få haven til at fremstå så flot, som den gør i dag. Ud over de japansk inspirerede stenbede er energien brugt på at skabe nogle smukke og indbydende terrassemiljøer. Der er lidt at vælge imellem på flere sider af huset, og I kan selvfølgelig nyde synet over det naturskønne område.
Munkebo ligger helt fantastisk for den naturelskende familie, som har et væld af aktiviteter at kaste sig over til lands og til vands. I mere praktisk regi er byen leveringsdygtig i gode handlemuligheder, pasningstilbud og skole, som I finder tæt på i jeres ende af byen. Gode idrætsfaciliteter med svømmehal, sportshal, bowlingbaner og fitness samt den lokale speedwaybane der også er værd at tage med.
Kontakt os hos EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for at opleve boligen, området og udsigten ved selvsyn….