Beskrivelse
Liebhaveri i første parket til Esrum Sø
Denne elegante og stilfulde villa har en helt unik placering på en stor solfyldt grund direkte ned til Esrum Sø. Fra den store altan på førstesalen er der en fantastisk udsigt over vandet og de naturrige omgivelser, og haven er en smuk og fredfyldt oase med høje træer og hyggelige terrasser. Som noget helt særligt får I jeres egen badebro, hvor I kan have en kano eller liggende, så I let kan sejle ud på søens blanke vand. Med adresse her bliver naturoplevelser og badeture let en integreret del af hverdagsrutinen, og den 1.576 m2 store grund giver jer dejligt meget udendørsplads på egen matrikel. I tillæg til boligen i to plan får I en dobbelt garage med automatisk port, et værksted og et anneks med eget badeværelse.
Huset fremstår i flot opdateret stand, og der er et dejligt naturligt lys i hele boligen. Her føler man sig godt tilpas med det samme, man træder indenfor. I stueplan finder I et lækkert køkken-alrum med store vinduespartier mod haven og en køkken-ø, der fungerer som ekstra spiseplads. I den tilstødende stue er der brændeovn, og etagen indeholder herudover et soveværelse, et badeværelse og et bryggers. På førstesalen er der endnu en stue, der imponerer med loft til kip og flot udsigtsaltan. Hertil kommer et værelse og et badeværelse.
Nødebo er et trygt og velfungerende lokalsamfund med egen skole, supermarked og masser af fritidsaktiviteter. Der er desuden kun ti minutters køretur til Hillerød og cirka en halv time til København.
Kontakt EDC for mere information….