Beskrivelse
SMUK FUNKISVILLA MED EN HELT FANTASTISK BELIGGENHED
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/9 – klik på billede –
Drømmer du om at bo i en smuk funkisvilla lige ved Sønderskoven og Sorøs skønne natur, så er denne ejendom det helt rigtige valg.
Beliggenheden er helt i top på attraktiv villavej i det gamle kvarter i centrum. Området byder på et utal af gå-, løbe- og cykelture i de naturskønne omgivelser. Her er gåafstand til skoler, daginstitutioner, byens butikker, bibliotek, byens søsportsklubber, Akademihaven m.v. Cykelafstand til Sorø Station og få minutter til motorvejstilkørslen.
Flot anlagt have med hyggeligt gårdmiljø på den ene side af huset og skøn træterrasse samt nyanlagt græsplæne mod syd. Enkel anlagt forhave med muret garage med integreret udhus.
Boligen er gennemgribende istandsat og fremtræder i virkelig pæn stand med indbydende og dejlige lyse rum, flotte gulve samt moderne køkken og badeværelse med elementer fra Svane. God tør og anvendelig kælder med omfangsdræn. Huset opvarmes med fjernvarme.
Indeholder: Hall med flot trappe til 1. sal og nedgang til kælder. To skønne stuer. Den ene stue er med udgang til haven. Moderne og godt indrettet Svanekøkken. Stort lyst soveværelse. 1. sal: Møblerbar repos. Soveværelse med udgang til sydvendt altan. Stort værelse. Lækkert badeværelse med bordarrangement og bruseniche. Kælder: Trapperum med udgang til gårdhaven. Toilet. Vaskerum. Viktualie-/vinrum. To store hobbyrum.
Kom og oplev denne skønne bolig og den fantastiske beliggenhed.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….