Beskrivelse
RØDSTENSVILLA MED EN HELT FANTASTISK BELIGGENHED
Drømmer du om at bo tæt på centrum og samtidig bo lige ved Sønderskoven og Sorøs skønne natur, så er denne ejendom det helt rigtige valg.
Beliggenheden er helt i top på attraktiv villavej i det gamle kvarter i centrum. Området byder på et utal af gå-, løbe- og cykelture i de naturskønne omgivelser. Her er gåafstand til skoler, daginstitutioner, byens butikker, bibliotek, byens søsportsklubber, Akademihaven m.v. Cykelafstand til Sorø Station og få minutter til motorvejstilkørslen.
Hyggelig ugeneret have med flere solkroge, skøn overdækket terrasse i baghaven, drivhus og overdækket tørreplads. Bag tørrepladsen er der adgang til udhus/værkstedsrum med god arbejdsplads. Enkel anlagt forhave med plads til flere biler, integreret garage med port samt udhus/cykelskur.
Charmerende spændende bolig som fremtræder i virkelig pæn stand med indbydende og dejlige lyse rum, forskudt plan, moderne køkken og super god kælder. Huset opvarmes med fjernvarme.
Huset er indrettet med entre/gang. Toilet. Soveværelse med udgang til haven. 2 rigtig gode værelser, hvor det ene har adgang til stor anvendelig hems. Stue med nedgang til køkken-alrum. Lækkert Køkken-alrum med HTH-køkken, brændeovn, gulvvarme, skønt lys fra det store vinduesparti og med udgang til overdækket terrasse. Rigtig god anvendelig kælder med gulvvarme, som tilgås med trappe fra køkkenet. Kælderen er indrettet med stort lækkert badeværelse med fritstående badekar og stor brusekabine. Bryggers med udgang til haven, samt 2 ekstra disponible rum.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….