Beskrivelse
Lyst og venligt sommerhus Lyst og venligt sommerhus Lyst og venligt sommerhus
I Næs, en lille kystby otte kilometer fra Vordingborg, finder I dette charmerende fritidshus, der står klar til at skabe uforglemmelige familieoplevelser. Lange gåture under trækronerne og dukkerter ved kysten i selskab med sæler og vadefugle er blot nogle af de ting, der venter jer her. Huset ligger kun 297 meter fra Avnø Fjords betagende kyststrækning, så der er meget at glæde sig over med fritidshus på Edderfuglevej 2.Fritidshuset ligger i et hyggeligt sommerhusområde med talrige familievenlige aktiviteter, hvor åbne marker med rislende åer og små grusstier nemt fører jer gennem de naturskønne omgivelser. På under 20 minutter kan I køre til Avnø Naturcenter eller Knudshoved Odde, hvor I kan vandre i skovarealer, mens I skuer ud over fjordens blå vidder. Få minutters cykeltur bringer jer videre til Skaverup Strand, hvor børnene kan boltre sig i havet eller bygge sandslotte, og skal feriens aktiviteter holdes oven vande, er der under et kvarter ind til Vordingborgs kulturoplevelser, caféer og indkøbsmuligheder.Tilbage på matriklen kan I se frem til en grund på 1.536 m2 med en fredelig og ugeneret beliggenhed. Grunden er godt skærmet af, så I kan nyde sommeren i jeres egen lille, private oase. Huset har en dejlig, sydvendt fliseterrasse med mange soltimer, perfekt til sommerens grillaftener i selskab med familien. Der er også et stort udhus med to disponible rum, der kan anvendes som værksted.Bag den mørktmalede facade venter et lyst interiør, hvor brede vinduespartier inviterer sollyset ind og skaber en behagelig atmosfære. Fritidshuset rummer 66 m2, der fordeler sig på et rummeligt opholdsmiljø med et flot køkken samt plads til både spiseareal og sofagruppe, et pænt badeværelse med brus og tre gode værelser….