Beskrivelse
Pæn og velholdt 1-plans villa med et boligareal på 114 m2 og carport/udhus på 30 m2 i Digterkvarteret
Ejendommen er beliggende i et af byens mest eftertragtede kvarterer “Digterkvarteret”. Har du børn vil du derudover sætte pris på den børnevenlige beliggenhed på lukket stikvej samt de mange stisystemer rundt i området, der også giver tryg og sikker vej til den nærliggende populære skole Lille Næstved Skole Karrebækvej. Er du til natur er du tæt på den skønneste natur ved flere nærtliggende skovområder ligesom byens centrum med butikker, cafeer mv. også ligger i nærheden. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt, og har bl.a. i 2004 fået nye træ/alu vinduer og døre. Indeholder lille entré, møblerbar fordelingsgang, gæstetoilet, lyst badeværelse med badekar og brus, 2 gode værelser med skabe, soveværelse med skabsvæg, dejlig lys stue med udgang til flisebelagt terrasse og i åben forbindelse med køkken med lyse skabselementer. Herudover stort bryggers, hvorfra der er adgang til østvendt “gårdhave” hvor morgenkaffen kan nydes.Rigtig godt loftrum, hvor der er plads til en masse opbevaring. Dejlig velanlagt, solrig og lukket have med græsplæne, hyggelig flisebelagt vestvendt terrasse og god flisebelagt indkørsel. Ejendommen fremstår i rigtig god stand og er lige til at flytte ind i….