Beskrivelse
VELUDNYTTET 2-VÆRELSES LEJLIGHED MED 2 ALTANER!
Nu udbydes denne lækre 2-værelses lejlighed, med mulighed for at indrette dig på bedste vis. Med en planløsning der er godt udnyttet, et stort køkken, et stort badeværelse samt to altaner, er der masser at byde på. Lejligheden er ideel for den enlige, parret eller som forældrekøb. Værsgo at komme indenfor.Man bliver budt velkommen i en stor entre, hvor der er masser af skabsplads. Fra entreen har du adgang til badeværelset og stuen. Køkkenet er holdt i vide elementer og med masser af bord og skabsplads. I køkkenet er der vinduer som bidrager med en masse lys, samt en dejlig udsigt til byparken. Stuen har en god størrelse, med både plads til spisebord og sofaarrangement. Fra stuen har du adgang til en af de to altaner, hvor man rigtig kan nyde morgen, formiddag og middagssolen. Fra stuen er der 2 døre ind til soveværelset, som er med til at give en god lysgennemgang i lejligheden. Soveværelset har en god størrelse, med stort vindue som giver en masse lys og luft. Fra soveværelset har du adgang til lejlighedens vestvendte altan, hvor eftermiddags og tidlig aftensol kan nydes. Denne lejlighed skal opleves!Bygningen er fra 2007 og E/F Copenhagen Golfpark er en veldrevet ejerforening med sund økonomi. Ejerforeningen består af 154 ejerlejligheder fordelt på Edvard Thomsens Vej 11-27. Der er kælderrum tilhørende lejligheden samt fin cykelkælder. Bygningen ligger centralt i Ørestad, med kort gang til byparken og indkøbsmuligheder. Derudover ligger metrostationen og Fields med butikker, restauranter, biograf, m.v. kun 5-10 minutters gang derfra. Velkommen til Ørestad….