Beskrivelse
UDSIGTSLEJLIGHED PÅ 7. SAL MED VUE OVER NATUR MED KØBENHAVNS SKYLINE I GOLFPARKEN SUNSET
LEJLIGHEDENPå Edvard Thomsens Vej 5D udbyder vi nu en 114 kvadratmeter stor udsigtslejlighed, der ligger helt oppe på 7. sal med et fuldstændig betagende udsyn over golfbanen og med Københavns skyline i horisonten.Lysindfaldet og udsigten er uden tvivl to af denne lejligheds største kvaliteter – dagslys bliver aldrig en mangelvare takket være den høje beliggenhed, og udsigten fås ikke meget bedre end her, hvor natur og by kombineres i ét. Hjemmets planløsning byder som det første på en entré med indbygget garderobeplads, og i åben forbindelse venter opholdsrummet, som udgør det centrale omdrejningspunkt. Her sørger det strømlinede og velekviperede køkken for gode rammer om madlavningen, mens resten af kvadratmeterne giver god plads til sofa- og spiseafdeling. Mod vest er der tilmed udgang til en solrig altan. Boligen fordeler sig endvidere over tre værelser, og til sidst venter et rummeligt badeværelse med bl.a. vaskefaciliteter og separat brus.EJENDOMMENDet er den danske tegnestue DOMUS, der står bag det gennemtænkte byggeri, som har fået navnet Copenhagen Golfpark. Bebyggelsen ligger perfekt placeret i Ørestad midt mellem Byparken og Fælleden, så den indrammes af natur og rekreative områder. Ejendommen er tegnet med fokus på gode, lyse og regulære rum i boligerne, og den er bygget med et stilrent arkitektonisk udtryk, som passer flot ind i gadebilledet.OMRÅDETI kommer til at bo på kanten mellem by og natur – til den ene side ligger Fælleden op til lange gåture, mens Ørestads gadebillede placerer sig ud på den anden side. I en radius af få hundrede meter har I både Irma og Netto, og de suppleres af det store butiksudvalg i Fields lige ved siden af. Her finder I samtidig metroen ved Ørestad Station, og pendleren har desuden hurtig adgang til motorvejen i bil. Ørestad huser med andre ord alt, hvad I har brug for i hverdagen, og på cykel er der heller ikke andet end 5 kilometer til Islands Brygge og 6 kilometer til Rådhuspladsen, hvor Indre By folder sig ud….