Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR TOPLANSLEJLIGHED MED GOD BELIGGENHED!
Centralt beliggende lige ved siden af byparken i Ørestad, finder du Edvard Thomsens Vej 63, 2. 2, som byder på 119 m2 fordelt på to plan. Her får man et stort køkken-alrum, to gode værelser, badeværelse og en sydvendt altan. Man træder som det første ind i køkken-alrummet, der fremstår lyst og åbent. Vinduerne går fra gulv til loft og giver et helt fantastisk lysindfald, der kan oplyse sofaarrangement og spisebord. Her er der udgang til dejlig sydvendt altan, med god plads til at sidde og nyde solen. Derudover er der også svalegangen, der kan benyttes som en ekstra “altan”, hvor man bl.a. har udsigt over Byparken. Det nyistandsatte køkken, der er i forlængelse af alrummet, udmærker sig i hvide farver, lækre materialer og god skabsplads. På førstesalen finder man lejlighedens to større værelser, der ligesom stuen fremtræder lyse og lækre. Det ene soveværelse har indbyggede skabe, hvor det andet værelse i forlængelse har et repot med mulighed for, at indrette walk-in-closet, pusleplads eller måske skrivebordsarrangement. De to værelser gør, at lejligheden egner sig særdeles godt til den lille familie, hvor der kan indrettes et forældresoveværelse og et børneværelse. Endelig byder førstesalen på et godt badeværelse i moderne stil. Her er sort flisegulv, hvide vægge, separat brusekabine med masser af albueplads samt vaskesøjle. Ejendommen fremtræder moderne, futuristisk og passer godt ind i resten af Ørestads interessante arkitektur. Den er bygget i 2007, og alt er derfor i nyeste og bedste stand. Med Byparken som nabo har du hurtig adgang til grønne arealer og flere legepladser. Ejendommen byder endvidere på et festlokale, der kan frit kan lejes til fødselsdage mm. Derudover er der de seneste år både blevet holdt sommer og fastalavsfest. Derudover er der netop blevet installeret fibernet i foreningen.Ørestad er en af Københavns mest unikke bydele med futuristiske ejendomme. Her får du både handlemuligheder, bibliotek og skole inden for fem minutters gang. Desuden er Fields en tæt nabo, så her kan du få stillet shopping-trangen når som helst. Det tager to minutter at cykle til Ørestad Metro, der derfra kan føre dig til resten af København på ingen tid. Med adresse på Edvard Thomsens Vej 63 får du derfor alt lige ved hånden i flot og moderne storbykvarter, der dog er placeret et stykke væk fra Københavns larm og støj….