Beskrivelse
Villa i eftertragtet område har muligheder ved en arbejdsindsats
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/6 – klik på billede –
Er man klar på en arbejdsindsats eller håndværker-typen, som gerne vil have et sted, der kan sættes i stand enten til sig selv eller til udlejning, så har man mulighed for at erhverve sig en billig villa til formålet her.
Ejendommen er opført i 1974 og har et grundareal på 1.030 kvm. – med en god og eftertragtet beliggenhed hvor der er kort afstand til skole, bymidte og indkøb. Ejendommen har et boligareal på 129 kvm. og tilhørende carport på 53 kvm.
Villaens indretning er følgende:
Bryggers med god bordplads og vask. Her er der plads til div. overtøj og støvler.
Køkkenet er fra HTH og er med egen spiseplads og tilhørende gæstetoilet, som er uden gulvvarme. Fra køkkenet er der dels adgang til stor stue, hvor der er plads til både den store spisebord/spisestue, men samtidigt er der plads til at have opholdsstue. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse.
I villaen er der værelsesafdeling, bestående af 2 værelser, som enten kan bruges som børneværelser eller evt. et hjemmekontor. Derudover er der soveværelse, som vender ud til den overdækkede terrasse.
Til værelsesafdelingen er badeværelset med blå klinker op ad væggene, badekar og gulvvarme.
Fakta om ejendommen:
Villaen varmes op med fjernvarme
Største delen af villaens vinduer er skiftet i 2021 og hoveddør ved bryggers er skiftet i 2024.
Ejendommens kloak er separeret og går i den offentlige kloak.
Sælger gør opmærksom på at overdækket terrasse på 32 kvm. ikke er registeret i BBR-ejermeddelelsen. Køber er hermed gjort opmærksom på dette, og acceptere forholdet som det er.
Området:
Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem, der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole er tosporet med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggenhed på en dejlig naturgrund….