Egebæksvej 4, 5000 Odense C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende villa med solrig have i Skibhuskvarteret

Det er en ejendom med virkelig mange charmerende træk og detaljer, der står klar til at slå dørene op for nye ejere her på Egebæksvej 4 i Skibhuskvarteret. Udendørs venter der ligeledes rigtig dejlige rammer, for haven ligger ganske ugeneret bag huset, og da den er orienteret mod sydvest, er der gode chancer for at kunne fange eftermiddags- og aftensolens stråler på terrassen.Terrassemiljøet kan I tilmed træde direkte ud på fra husets køkken-alrum, så det kan ikke blive meget lettere at tage middagen med udenfor og nyde den under åben himmel. Inden døre i køkken-alrummet er der ligeledes fine muligheder for at indrette en god spiseplads, og det samme gælder i stuen, som ligger i umiddelbar forlængelse af køkkenet.Husets stueplan byder også på en entré samt et stort bryggers, der lige som køkkenet har terrasseudgang, og derudover er her flere gode opbevaringsrum. Sidst men bestemt ikke mindst rummer hjemmet tillige tre gode værelser samt særskilt bad og toilet.De i alt 126 lyse boligkvadratmeter suppleres af ekstrakvadratmeter under tag i form af såvel en garage med et integreret værksted som et cykelskur, der sammen med selve villaen danner den vinkel, som terrassemiljøet ligger i. Når de sidste af aftensolens stråler forsvinder her, kan I her tænde op i udendørspejsen – og skulle der dukke en sommerbyge op, kan I rykke ind under terrassens overdækning.I får med andre ord rigtig fine rammer om udelivet på hjemmeadressen, og nærmiljøet byder også på masser af fine tilbud, når det gælder om at nyde fritiden udendørs. Der er eksempelvis kun en cykeltur på fem minutter til de nærmeste skovstier, og cykler I den modsatte vej, kan I inden for samme overskuelige tidsrum nå havnebadet og resten af det hyggelige havnemiljø. Centrum af Odense samt byens station ligger ligeledes inden for kort cykelafstand, og såvel skole som pasningstilbud og dagligvarebutikker finder I lige i nærmiljøet.Kontakt os allerede i dag på 63 16 01 01 – vi glæder os til at byde jer velkommen ved en fremvisning, hvor I kan få mange flere detaljer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Egebæksvej 4, 5000 Odense C3.795.000 kr.30.360 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.477 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 126 ㎡Grund: 709 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1922