Beskrivelse
Charmerende villa i hjertet af Odense
Velkommen til Egebæksvej 40, 5000 Odense C – Denne imponerende villa på 160 m², fordelt på 2 plan. Beliggende i et roligt kvarter, er dette hjem skabt til at imødekomme behovene hos den en hver familie. Her har du muligheden for ekstra have, ved køb af kolonihaven, der grænser op til ejendommen.
Skibhuskvarteret er et yderst eftertragtet område, tæt på ejendommen finder du gode fællesarealer såsom grønne områder, hundeskov, stor legeplads med boldbane samt ligger Sankt Hans skole og andre institutioner indenfor en kort afstand. Derudover byder selve Skibhusområdet også på et spændende kulturliv, herunder havnebadet, minigolf, parkour-område, koncertområde, det Nordatlantiske Hus og ikke mindst Storms Pakhus.
Den charmerende villa leder dig ind i et stort bryggers, som naturligt fører videre ind til det rummelige køkkenalrum. Den store stue med åbent til kip emmer af hygge og indbyder til afslapning og samvær. Gennem en fordelingsgang når du et værelse med adgang til et funktionelt kontor, perfekt til hjemmearbejde eller studier.
Badeværelset på stueetagen er generøst proportioneret. En trappe fører op til førstesalen, hvor to store værelser venter på at blive indrettet efter behov. Fra køkkenet og stuen åbner døre sig ud til en terrasse, hvor halvdelen er overdækket, det inviterer til udendørs måltider eller afslappende stunder med udsigt til den hyggelige have.
Egebæksvej 40 byder også på praktiske faciliteter som en carport og et skur, der let kan rumme cykler, haveredskaber og meget mere. Den rummelige have giver mulighed for leg, afslapning og sociale sammenkomster under åben himmel….