Egebjergvej 306, 4500 Nykøbing Sj

4500 egebjergvej 306 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Grundtvigs mor boede her, og det er ganske vist…

Mellem Bråde og Bøsserup, ja, pudsige stednavne her nord for Lammefjorden, der står et bid af den danske kulturhistorie, altså den før stavnsbåndet. Den er fra den tid, da Danmark havde livegne og feudalisme, hvor bønderne var godsejeres personlige ejendom. På Egebjergvej ligger Egebjerggård fra 1680, og under den ligger endnu en gård, som går helt tilbage til 1300-tallet, hvor Margrethe den 1. forærede gården til Esrum Kloster. Man skulle tro, at det var et privilegie for Frilandsmuseet i Lyngby at præsentere den slags historieklenodier, men næh, den står her endnu på alle sine 6 hektar jord. 50 meter, så lang er den, at man bliver nødt til at dreje hovedet af led for se den fra den ene ende til den anden. Men indenfor i den smukke, stråtækte bindingsværkbygning er alle 326 m2 bolig i ét plan renoveret og tiptopisoleret efter nutidig standard med jordvarme og gulvvarme. Her er så meget plads, at de mange rum ikke selv ved, hvor det hele ender. 2 generationer eller vennepar kan snildt bo her. Ja, Grundtvigs mor, Marie Kathrine Bang, er født på gården, og det er ganske vist, for der står en mindesten ved indkørslen, hvor Grundtvigs digt om hans mor er indhugget. Gennem de mange årtier har Egebjerggård været forvalterbolig for krongodserne i Odsherred og præstebolig indtil oplysningstiden. I dag et privat hjem midt i naturen med flere søer på grunden, en gammelbeplantet have, en bæk med fiskehejrer og rådyrøjne i græsset. Fra Egebjerggård er der bare 10-15 minutter til fjordbyen 4500 Nykøbing Sjælland, som tidligere var en vigtig købstad med en aktiv handelshavn ud til Isefjord. I dag er det et stort postnummer med sommerhuse, lyng og fjordvand. Naturen er stor og autentisk i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde. Odsherreds geologiske udformning er helt unik og har afgørende betydning for livet på egnen. Fra København er der én time til gården mellem Bråde og Bøsserup….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Egebjergvej 306 , 4500 Nykøbing Sj8.750.000 kr.26.840 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.514 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 326 ㎡Grund: 60000 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1680

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x