Beskrivelse
En spændende og velholdt villa i Egebjerg med skøn udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/11 – klik på billede –
På et lukket vænge i Egebjerg finder du Egedalsbakken 13. Ejendommen med det flotte energimærke A2010 indeholder mange unikke løsninger som IHC- og Genvex anlæg, og centralstøvsuger som skaber et godt indeklima, samt Troldtekt lofter i stueetagen, som giver god akustik.
Huset har en god beliggenhed, hvis man gerne vil bo i et roligt og trygt lokalsamfund med familier og ældre som nærmeste naboer, og samtidig bo sådan, at man nemt kan køre på E45 motorvejen eller ind til Horsens centrum. Fra boligen er der 10 minutters gang til Egebjergskolen og Egebjerghallen, hvor både børn og voksne kan udfolde sig sportsligt. Også indkøb, legeplads mv. er at finde i området.
Hvis man sætter pris på naturoplevelser, er der også råd for det. Fra vandværkssøen i Egebjerg til Hansted by er der nemlig forskellige smukke stiruter, som tager én forbi Lille Hansted Å, Hansted Skov, Egebjergs shelterplads og meget mere.
Denne spændende, forskudte bolig er bygget i 2009 af Frydkjær Huse. Det samlede boligareal er på 210 kvadratmeter, som fordeler sig på stueetage og 1. sal. I hele stueetagen samt på badeværelset på 1. sal er der gulvvarme. Boligen er opvarmet med jordvarme og varmepumpe.
Fra boligens lyse entré er der adgang til et godt bryggers og herfra videre adgang til husets første badeværelse med et dejligt badekar og hele 2 brusere. Begge badeværelser er HTH. Fra bryggerset er der også adgang til forældreafdeling med soveværelse og et stort og praktisk walk-in closet, som også kan laves om til et ekstra værelse.
Fra entréen kan man træde igennem en flot dobbelt glasdør og ind til husets hjerte, nemlig et rummeligt køkkenalrum med helt fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Køkkenet er HTH, og indbyder til samtaler og hygge over madlavningen. Huset har også et depotrum til ekstra opbevaring. Fra alrummet er der direkte udgang til et lækkert sydvendt terrassemiljø med markise, så man kan nyde solen hele dagen og aftenen. Haven er smukt anlagt med fine bede og græsplæne.
Førstesalen rummer en hyggelig stue med loft til kip, tre gode værelser og husets andet badeværelse. Det let skrånende landskab bevirker til, at huset har en skøn udsigt over flotte, røde tegltag og den omkringliggende natur.
Til boligen hører en fuldmuret dobbeltmuret garage med el-porte samt tilhørende skur og depotrum, som blev opført i 2012 samt et stort udhus med god plads til cykler.
Samlet set en rigtig fin og velholdt ejendom, som er klar til at byde sine nye ejere velkommen hjem!…