Beskrivelse
Pæn og nydelig etplansvilla i Rødekro
I den sydlige del af Rødekro ligger denne hyggelige og velkomponerede villa for enden af en blind, stille vej. Området er meget børnevenligt, og huset er godt indrettet med blandt andet lyse opholdsrum og fire regulære værelser. Ude venter en nem have med flere behagelige terrasser.Adressen hedder Egeparken 17, og fra jeres fremtidige adresse har I korte afstande til snart sagt alt, hvad I kunne tænkes at få brug for. Det gælder blandt andet for skole og pasningstilbud, der let og sikkert nås via det veludviklede stisystem. I er desuden placeret ganske fordelagtigt i forhold til indkøb og idrætsfaciliteter, mens også den overkommelige distance til motorvejen er værd at bide mærke i.Huset blev opført i 1981 og fremstår med et fint udtryk allerede udefra. Stern og gavle er i 2023 skiftet til vedligeholdelsesfri komposit. Som I træder inden døre, ankommer I til en veltilrettelagt bolig med et samlet beboelsesareal på 122 kvadratmeter. Hjemmet centrerer sig omkring stuen og alrummet, og mens sidstnævnte er udført i et enkelt design, så er stuen gjort med loft til kip, ovenlysvindue og et stort glasparti i gavlen.Det resterende af boligen er allokeret til de fire nævnte værelser, der alle som en nås via fordelingsgangen ved entréen. Sammesteds er der et badeværelse med bruseniche. Det hele afrundes af et anseeligt disponibelt rum med et væld af muligheder.I haven tilgodeses I af en stor, overdækket terrasse i forbindelse med stuen, og endnu en er der på den vestlige side af huset. Udearealerne kræver stort set ingen vedligehold.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.RødekroRødekro har 6.000 indbyggere. Byen har alt hvad en travl børnefamilie efterspørger: Masser af indkøbsmuligheder, gode institutioner og fritidstilbud, egen svømmehal, trygge villakvarterer med gode stisystemer og en perfekt beliggenhed for pendlere lige ved E45 og med egen togstation. Byen er stationsby for Aabenraa og de to byer er kun adskilt via E45. Der er rigtig gode busforbindelse til Aabenraa og Akut Sygehuset, idet Aabenraas bybus kører til Rødekro. Desuden er der cykelsti til Aabenraa….