Beskrivelse
Supervelholdt villa med attraktiv beliggenhed. – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Særdeles velholdt villa beliggende i absolut attraktivt kvarter. Med kort afstand til indkøb, Brårup Skole og alle efteruddannelsesinstitutioner i øvrigt. Endvidere i bekvem afstand til kulturcentret, badeland, bowling og idrætsfaciliteter.
Villaen er i øvrigt beliggende direkte op til friareal, og den store parkeringsplads tilhørende bebyggelsen.
Villaen ligger på en velplejet og opvokset grund på 600 m² med den skønneste terrasse, der vender helt rigtigt for solen – i øvrigt udstyret med solmarkise.
Flisebelagt område foran huset.
Villaen er opført i 1964 og siden løbende moderniseret. Her er nyt tag og tagrender fra 2012, plastvinduer og døre fra 2003 og frem. Efterisoleret til 300 mm på loft og alle facader er om-/ og fuldfugede. Fjernvarme er under etablering.
Her er et boligareal på hele 168 m² + dejlig tør kælder på 44 m². Herforuden carport og redskabsrum på i alt 36 m².
Villaen er velindrettet med stor vinkelstue, med nyere brændeovn og udgang til terrassen. Her er endvidere nedgang til kælderen, der er indrettet som gildesal, multirum eller hvad man nu har af behov for.
Lyst, nyere spisekøkken med rummelig spiseplads og alt i hvidevarer. Stort bryggers med skabsvæg, der skjuler installationerne.
Moderniseret brusebadeværelse med gulvvarme og håndklædetørrer samt dejligt lyst gæstetoilet, ligeledes med gulvvarme. Endelig er her soveværelse og 3 gode værelser.
Et godt, velholdt og velbeliggende hus, der er ”lige til at gå til” og absolut seværdig….