Beskrivelse
Skjoldungeslægten i Skjoldungernes Land …
Roskilde fik sin festival i år, endnu en uge med musik, nøgenløb og højde og fart i en af de ældste og vigtigste byer i Danmark. Skjoldungernes Land, bliver Roskilde og kvarteret omkring også kaldt. Myterne fortæller, at det var her, at Danmark første kongeslægt, Skjoldungeslægten, havde sin magtbase. Også den gang var der ikke langt til landsbyen Svogerslev, som slet ikke var en by på landkortet, slet ikke, den kom først i 1200-tallet. Sådan får et land sin historie, bid for bid, for alt har sin tid.Huset på Egernvænget i Svogerslev er arkitekttegnet og stod færdigt i 2003. Det er et hus, der er tegnet efter grundens geometri. Altså ikke noget med at bulldoze grunden for at tilpasse den til huset. Og fordi grunden er kuperet, er det er hus bygget i mange niveauer. Her er 159 pivlækre m2 med en høj og lys underetage på 93 m2. Masser af plads med et indeklima i alle rum fortalt med 5 ord: ren ventilation med Genvex Ventilationssystem. Med store vinduer og åbent til kip er her lys, luft og rum, for plads handler lige så meget om m3 som m2. Grunden er på 811 m2 med sydvestvendte terrasser i flere niveauer. Svogerslev ligger lige om hjørnet. Her er stisystemer overalt til indkøb, skoler og sportsklubber. Ja, her er også en kro fra 1600-tallet med god mad. Hvad er en landsby fra middelalderen uden en kirke og et gadekær? Eller en bager, et pizzeria, supermarked og et butikscenter, kunne vi tilføje. Svogerslev har ikke alt, men det har Roskilde til gengæld. Bare 5 kilometer er der til byen med Domkirken fra Egernvænget. Det er byen med gågade til dem, der ikke kan undvære lækre butikker, restauranter og caféer. Turen til København er en togtur på 20 minutter. Toget kender turen, for det første tog i Danmark kørte fra Roskilde til København i 1847….