Beskrivelse
Omtrent 800 meter fra Isefjorden og stranden i Kyndeløse nær Ejby Ådal ligger dette flotte fritidshus i et lukket sommerhusområde. I får dermed skønne rammer om jeres kommende ferier og forlængede weekender, og det velholdte fritidshus er tilmed godt indrettet med en stor stue og køkken-alrum ud i et, et soveværelse og et badeværelse. Dertil kommer et udhus, vaskehus, tørt brændeskur og carport m. skur og så vil I også nyde den store grund med en solrig terrasse. Det bliver ingen sag at lade roen sænke sig, når I ankommer til Egernvænget 3. Her bliver I mødt af et unikt naboskab i det fredelige område, og på omtrent et kvarter kan I gå til stranden, hvor det både er muligt at hoppe i vandet fra badebroen og gå ture langs vandet. Derudover kan I spadsere til Kyndeløse by med en økologisk gårdbutik, mens det blot tager fem minutter bag rattet til øvrige indkøbsmuligheder. Bussen kører under 200 meter fra adressen. Fritidshuset er opført i 1974, og i 2021 blev der installeret en varmepumpe, en ny kloakbrønd, brændeovn samt varmtvandsbeholder. På grunden råder I desuden over en carport, et anvendeligt udhus og et vaskerum. Den nemme have udgør et skønt opholdssted, hvor der er god plads til, at børnene kan lege og spille bold på plænen. Den store fliseterrasse ligger fordelagtigt mod syd og indrettes let med havesættet, så der er rig mulighed for at nyde sommerens afslappende stunder og hyggelige grillmiddage under åben himmel.Indenfor venter jer et stort opholdsrum med stue og køkken i åben sammenhæng. Her strømmer sollyset ind fra begge retninger, og der er rum til både sofagruppen og en spiseafdeling. Køkkenet er pænt udført i lys ask og har opvaskemaskine. Til slut kan I se frem til et rummeligt soveværelse med et indbygget skab og et nydeligt badeværelse med brus….