Beskrivelse
Flot og indflytningsklart sommerhus beliggende ved Ringkøbing Fjord.
Huset er beliggende på en nem og overskuelig grund. Her hører en velanlagt indkørsel, carport og et par udhuse med plads til opbevaring. Desuden er der omkring huset flere gode læ- og solrige terrassekroge, hvor man både kan nyde morgen, middag og aftensolen.
Området omkring Skuldbøl er et sted hvor der er ro og fred, og hvor der er fine muligheder for at nyde områdets natur og dyreliv, på aftenturen nede langs med fjorden. Huset er indrettet med en lille entré med plads til garderobetøjet. Herfra er der adgang til pænt, lyst køkken med god bord- og skabsplads. Køkkenet er i åben forbindelse til opholdsstuen med loft til kip og direkte udgang til terrassen. Loft til kip og de store vinduespartier giver en masse lys og luft til rummet. Stuen byder på en spiseplads og en sofaafdeling. I stuen er der brændeovn og en luft til luft varmepumpe. Badeværelset er belagt med klinker og bruseniche. Der er i alt 2 soveværelser i huset – Det ene værelse er der en dobbeltsenge og det andet er indrettet med to køjesenge. Herudover er der i stuen en hyggelig alkove med et par sovepladser.
Huset benyttes af ejer udelukkende til privatbrug og er derfor ikke tilmeldt udlejning.
Et utrolig charmerende og yderst indbydende sommerhus som bestemt er et besøg værd.
Kontakt os for fremvisning….