Beskrivelse
Opvarmes med jordvarme og solceller – det bliver ikke mere bæredygtigSpændende, anderledes, arkitekttegnet og gennemmuret villa med den helt rigtige beliggenhed, op til grønt område og med byens golfbane samt rideklub inden for gå-afstand. Ligeledes er der mulighed for gode gå og cykelture i den flotte natur omkring kvarteret med skov, hjertesti samt kuperet terræn. Der er stisystem til Hedensted Skole og denne bolig er i øvrigt beliggende i super børnevenligt område.Ejendommen opvarmes med grøn energi, der er jordvarme samt solceller og et særdeles attraktivt varmeregnskab. Ligeledes er der brændeovn til hygge og med glas til både alrum samt opholdsstue. Der er selvfølgelig gulvvarme overalt.Der er ikke gået på kompromis med materiale valget i denne villa, det er kvalitet overalt. flotte egetræs planker på gulvene i alle opholdsrum, elegante skabselementer fra Jacob Jensen design, granitbordplader, quooker vandhane, luftgenvindingsanlæg, IHC-styring osv. osv. Store vinduespartier der giver et helt unik lysindfald til husets store rum. Der er tillige luft/luft varmpumpe som kan køle de varme dage.Indeholder: Entre/fordelingsgang med klinkegulv, der er adgang til 2 store børneværelser samt badeværelse med bruseniche – en perfekt teen-age afdeling. Der er ligeledes adgang til bryggers samt udgang til den dobbelte garage med stort værksted.Husets hjerte er det store alrum, der er i åben forbindelse med køkkenet, der har alt i kvalitets hårdehvidevarer samt et stort viktualierum. Der er udgang til skøn lukket gårdmiljø samt adgang til den hyggelige opholdsstue.Endvidere indeholder huset kontor/værelse, soveværelse med direkte adgang til badeværelse, der har bruseniche samt hjørne badekar.Den isolerede garage samt tilhørende værksted på ialt 86 kvm. vil være den perfekte ramme for den aktive familie. Haven er hovedsagelig udlagt i græs, der er etableret et fuldstændig lukket og ugeneret gårdmiljø med træterrasse, perfekt til udekøkken. Tagterrassen nåes fra det flisebelagte areal omkring huset, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt ind over Hedensted by samt ud over gollfbanen samt skov og mark.Læs mere om området på www.hedenstederne.dk…