Beskrivelse
Nyrenoveret 1-plansvilla på lukket vej i Udby på Tuse Næs.
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/1 – klik på billede –
Nyrenoveret étplansvilla på lukket vej og ud til åbne marker.
Her er muligheden for at købe en total indflytterklar og meget velindrettet villa på 114 kvadratmeter.
Indvendigt er boligen gennemgribende renoveret og istandsat i 2017 og fremefter.
Du træder ind i en meget flot og indbydende bolig, som er perfekt til 1. gangskøberne eller måske seniorerne, hvor villaen er blevet for stor og uoverskuelig. Haven er letholdelig med græsplæne og en nyere anlagt vestvendt terrasse. Grunden er på 788 kvm. og mod øst er der åbne marker.
Indeholder: Entré, bryggers, badeværelse, soveværelse, børneværelse, delvis åbent køkken med god spiseplads og en rummelig opholdsstue.
Ejendommen er beliggende i udkanten af Udby, som er “hovedstaden” på Tuse Næs. Her er skole, brugs, idrætshal, tennisbaner og ikke mindst en pokkers dejlig natur. Der er ca. 12 km. til Holbæk by med alverdens bekvemmeligheder. Der er kun 10 minutters kørsel til motorvej….