Beskrivelse
På en dejlig stor grund i hyggeligt villa kvarter med kort afstand til skole, idrætscenter og midtbyen med indkøb, ligger denne fine indflytningsparate gulstensvilla godt placeret. Villaen har de seneste år gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag med moderne indretning med stor entre, stort køkken alrum, et badeværelse, et gæstetoilet samt 4 soverum samt en god baggang. Der medfølger yderligere et stort disponibelt rum, i forlængelse af garagen, som er indrettet til kontor med god opbevaringsplads samt et separat redskabsrum på 8 m2. Villaen er indrettet med stor entre med direkte adgang til husets badeværelse med flotte grå klinker og nyt hvidt inventar, samt et pænt renoveret gæstetoilet. Entreen har samme fine gulve med trælook – som går igen i fordelergangen, værelserne samt i køkken-alrummet. Værelserne er funktionelle og nemme at indrettet og det store master bedroom har god skabsplads.Det store lyse køkken-alrum er fint integreret med stuen og bliver husets hjerte hvor alle kan samles og hygge sammen. Køkkenet spiller en stor rolle og har ud over sin vinkel placering i rummet mod vendepladsen ligeledes fået plads i alrummet med en skabsvæg med flere højskabe, der blandt andet rummer et integreret køleskab og fryseskab samt en stor køkkenø. Køkkenet bliver et flot møbel i alrummet, der med sit hvide inventar står i fin kontrast til de mørkere trælook gulve. Der er desuden masser af skabs- og bordplads. De store vinduespartier sikrer, at rummet er dejlig lyst og har desuden god udsigt over haven, der rummer masser af plads til børnenes leg. Haven er indhegnet og anlagt med terrasser og græs arealer samt få nemme bede med sand, træflis og sten. Der er udgang til haven fra både stuen og baggangen, der også har plads til vaskefaciliteter og i det hele taget fungerer som et funktionelt bryggers. Lyder denne indflytningsparate villa med god placering, som noget for dig? Så kontakt os gerne for en fremvisning på 7533 1477. – Vi ses….